25/09-17 14:57

Hareide har ikke fulgt med i landsholdskonfliktHareide har ikke fulgt med i landsholdskonflikt

Åge Hareide har ikke fulgt med og vil derfor ikke udtale som om konflikten mellem DBU og Spillerforeningen.

storybild

Brøndby. Landstræner Åge Hareide har ikke brugt tid på at følge konflikten mellem sin arbejdsgiver, Dansk Boldspil-Union (DBU), og Spillerforeningen, som ikke har kunnet blive enige om en ny landsholdsaftale for kvindelandsholdet og U21-herrerne.

Flere af Hareides spillere fra herrernes A-landshold har deltaget i konflikten med både skarpe holdninger og et økonomisk bidrag på 500.000 kroner til kvinderne.

Næste år udløber landsholdsaftalen for Hareides spillere.

Det tager nordmanden med ophøjet ro, selv om en manglende aftale for kvindelandsholdets vedkommende fik en landskamp aflyst og var lige ved at spolere en VM-kvalifikationskamp.

- Jeg har ikke fulgt med i det hele taget, det angår ikke mig.

- Jeg er ansat af DBU til at træne et landshold, jeg er ikke ansat til at tage mig af politik eller udtale mig om politik. Jeg udtaler mig ikke om politik, jeg træner de spillere, der er til rådighed, siger Hareide.

Spørgsmål: Også selv om de bedste spillere ikke skulle være til rådighed?

- Det er ikke aktuelt, for jeg træner ikke kvindelandsholdet.

Spørgsmål: Men herrerne står jo også over for en ny aftale næste år, hvor noget lignende kan opstå?

- Det må vi tage, når den tid kommer, siger nordmanden.

I 2015 var der også ved at opstå en konflikt mellem spillerne på herrernes A-landshold og DBU, men man blev dengang enige om en ny aftale, så testkampe mod USA og Frankrig undgik at blive aflyst.

Dengang blev det meldt ud, at aftalen gælder til og med VM næste år.

Der er fortsat ikke en ny aftale på plads for kvindelandsholdet og U21-landsholdet for herrer. Kvindelandsholdet spillede tirsdag i Ungarn på en midlertidig aftale. U21-landsholdet skal samles mandag i næste uge.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx