Af - 21/05-14 07:04; Opdateret: 21/05-14 07:15

Bitter Agger: Min gode statistik betyder intetBitter Agger: Min gode statistik betyder intet

På papiret har Daniel Agger været strålende for Liverpool, men for danskeren er det ikke et plaster på såret.

storybild

Daniel Agger kan have spillet sin sidste sæson i den røde Liverpool-trøje. (Billede: Polfoto)

Det blev kun til sølv for Liverpool, men Daniel Agger har været en guldfugl for de røde på Merseyside i den forgangne sæson.

Olsen om Aggers fremtid: - Han skal have spilletid
Olsen om Aggers fremtid: - Han skal have spilletid

Med ham på holdet har ‘Reds’ således vundet hele 85 procent af kampene - det gør ham til den mest ‘lykkebringende’ spiller for sit hold i Premier League.

- Nå? Jamen det er jo positivt, for så vinder vi nogle fodboldkampe, smiler Agger, da han hører statistikken. Han tilføjer dog:

- Det ser godt ud på papiret, men det er jo ikke mig, der vælger holdet, og jeg kan ikke tale mig derind. Det tror jeg ikke, jeg kan bruge til så meget. Men det er da positivt for mig selv.

Agger: Jeg vil ikke være tredjevalg i Liverpool
Agger: Jeg vil ikke være tredjevalg i Liverpool

Daniel Agger fik kun 20 kampe i sæsonen, og det er ikke tilfredsstillende for The Reds’ vicekaptajn.

- Nej, det er det jo ikke. Men jeg fik nogle dumme skader på nogle dumme tidspunkter, og så har det jo bare været sådan i år, at når man har vundet fodboldkampe, så har holdet fortsat, siger han.

Og der blev vundet mange kampe i Liverpool. Holdet var snublende tæt på at vinde klubbens første mesterskab i 24 år, men i slutfasen endte trofæet hos Manchester City.

Avis: Agger sælges til sommer
Avis: Agger sælges til sommer

Selv om den danske landsholdsanfører nu har haft et par uger til at fordøje sæsonen, har han stadig en bitter smag i munden.

- Det var lidt op og ned. Vi stod til sidst og kunne selv afgøre det, og det magtede vi så desværre ikke. Og det er selvfølgelig der, det er skuffende, siger han.

Øjeblikkets skuffelse til side, er der dog positivitet at spore.

- Hvis du havde spurgt os inden sæsonen, tror jeg, vi havde været tilfredse med, hvor vi endte, siger han.

Han bør starte inde
Mamadou Sakho er manden, der ofte i sæsonen har vippet Daniel Agger af pinden i Liverpool-forsvaret. Men franskmanden har ikke været blændende, og ifølge Premier League-ekspert på 6’eren, Mikkel Bischoff, er Agger klart bedst af de to.

- Selv om Brendan Rodgers (manager, red.) siger, han har valgt Sakho, fordi han er bedre defensivt, synes jeg ikke, han har været det. Han er dårligere til at læse spillet, han laver nogle mærkelige beslutninger, og han virker kluntet på banen, lyder vurderingen.

Liverpool-manager: - En fejl med Agger
Liverpool-manager: - En fejl med Agger

Daniel Agger selv vil helst blive i Liverpool, men ikke som reserve. Og derfor kan han meget vel være fortid i klubben.

- Jeg kunne godt forestille mig, at Agger skifter klub til sommer. Det ligner lidt Reinas situation - en løntung spiller, som er blevet marginaliseret mere, end hans løn berettiger til, siger Mikkel Bischoff med henvisning til Pepe Reina, der blev lejet ud til Napoli før sæsonen.

Og netop Napoli og deres tidligere Liverpool-træner, Rafa Benitez, er på rygtebørsen meget interesserede i at hente Agger. Hovedpersonen selv er ikke helt afvisende over for den ide.

- Det ved jeg ikke. Det må vi tage til den tid, siger Daniel Agger kort.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx