23/04-18 18:40

Juventus må undvære skadet krumtap i titelræsJuventus må undvære skadet krumtap i titelræs

Giorgio Chiellini misser med sikkerhed Juventus' næste kamp mod Inter, og sæsonen kan være slut for ham.

storybild

Giorgio Chiellini udgik efter 11 minutter, da Juventus søndag mødte Napoli. Scanpix/Marco Bertorello

Torino. Juventus, der har vundet det italienske mesterskab de seneste seks sæsoner, risikerer at mangle en af sine vigtigste brikker i den afgørende fase af sæsonen. Her er klubben i hård kamp med Napoli om at vinde Serie A.

Således risikerer forsvarskrumtappen Giorgio Chiellini, at hans sæson er slut, efter at han måtte udgå af søndagens topkamp mod Napoli. Juventus tabte hjemme 0-1.

De første undersøgelser viser, at en knæskade kan holde ham ude af de sidste fire ligaopgør og i hvert fald den kommende kamp ude mod Inter på lørdag. Det oplyser Juventus.

- Chiellini skal igennem flere test og har allerede påbegyndt behandlingen, lyder det fra klubben.

33-årige Chiellini udgik efter 11 minutter af søndagens kamp, og hans store betydning for holdet var ikke til at overse.

Trods hjemmebane måtte Juventus se Napoli dominere det meste af opgøret. Det kastede et sent sejrsmål af sig.

Med sejren skrumpede Juventus' forspring, så Napoli på andenpladsen blot er ét point efter inden de sidste fire spillerunder.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Åge Hareide svinger kniven: Disse...
bt.dk
Eksperter jubler over Kronprinsessens...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx