14/08-17 18:04

Kinesisk pengemand køber sig ind i SouthamptonKinesisk pengemand køber sig ind i Southampton

Forretningsmanden Gao Jishing har erhvervet sig aktiemajoriteten i Premier League-klubben Southampton.

storybild

Med en ny kinesisk pengemand i ryggen håber Southampton på at fastholde positionen i toppen af engelsk fodbold. Scanpix/Henry Browne

Southampton. Premier League-klubben Southampton kommer på kinesiske hænder.

I en meddelelse på klubbens hjemmeside oplyser klubejeren Katharina Liebherr, at Southampton har indgået et såkaldt partnerskab med forretningsmanden Gao Jishing.

Liebherr-familien har ejet Southampton Football Club siden 2009.

Ifølge britiske medier har kineseren erhvervet sig 80 procent af aktierne i klubben for en pris af 200 millioner britiske pund. Det svarer til omkrig 1,6 milliarder danske kroner.

- Jeg er beæret og ydmyg over at blive partner i Southampton Football Club sammen med Katharina Liebherr, som sammen med sin far har været så god en forvalter af klubben, dens vækst og succes, siger Gao Jishing.

- Sammen har vi passionen og motivationen til at bygge videre på Southamptons flotte fremskridt i de senere år, og vi ser frem til et spændende nyt kapitel for klubben.

Southampton FC var i den tredjebedste række, da Liebherr-familien i 2009 overtog ejerskabet.

Tre år senere lykkedes det at vende tilbage til Premier League, hvor klubben i de seneste fire sæsoner har placeret sig i den bedste halvdel.

Southampton indledte den nye sæson med uafgjort 0-0 på hjemmebane mod Swansea i lørdags.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx