24/02-18 18:14

Real kører Alaves over med fjerde ligasejr i trækReal kører Alaves over med fjerde ligasejr i træk

Real Madrid var aldrig i problemer, da Alaves hjemme på Bernabeu blev slået 4-0 i Primera Division.

storybild

Real Madrid holdt målfest, da Alaves hjemme på Bernabeu blev besejret 4-0. Cristiano Ronaldo scorede to gange, mens Gareth Bale og Karim Benzema stod for en scoring hver. Scanpix/Pierre-philippe Marcou

Madrid. Real Madrid synes at have afblæst krisesnakken for en stund.

Lørdag hentede det spanske mesterhold sin fjerde ligasejr i træk, da Alaves hjemme i Madrid blev besejret 4-0.

Trods den fornemme statistik på det seneste, så betaler Real Madrid stadig regningen for en sæson med fire nederlag og seks uafgjorte kamp i Primera Division indtil videre.

51 point rækker til en tredjeplads, men der er stadig langt op til FC Barcelona, der topper med 62 point for en kamp færre, inden ubesejrede Barcelona lørdag aften tager imod Girona.

Det store samtaleemne i Madrid de seneste dage har været Gareth Bale og waliserens fremtid i Real.

Bale er på det seneste gledet ind og ud af holdet og har generelt været meget skadet i hele sin tid i klubben.

Bale var dog med fra start mod Alaves, der holdt stand helt frem til første halvlegs sidste minut.

Her modtog Karim Benzema en aflevering i feltet, og med hælen spillede han Cristiano Ronaldo fri.

Portugiseren drejede resolut rundt og hamrede bolden i mål til 1-0.

Der var blot spillet et enkelt minut efter pausen, da Karim Benzema igen lagde op til en scoring.

Benzema var på boldjagt og fik erobret bolden og iværksat en kontra. Franskmanden fandt Bale, der sikkert sparkede bolden i mål og Real på 2-0.

Med en halv time igen øgede Ronaldo, da han i løb sendte bolden i mål efter en kort pasning fra Lucas Vázquez.

I slutfasen var det så Benzemas tur til at komme på scoringslisten, da han sendte bolden i mål på et straffespark, der var begået mod Bale.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk popstjerne springer ud som...
bt.dk
Efter Bayern-rygter: Her er Real...
bt.dk
Dansk modehus med blodrøde tal: Har...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx