08/09-13 07:29

Banzai! Japan jubler over OL-værtskabBanzai! Japan jubler over OL-værtskab

Tusindvis af japanerne fester efter meddelelsen om, at sommer-OL i 2020 skal afholdes i Tokyo.

storybild

(Billede: Victor R. Caivano)

Tusindvis af japanere brød ud i jubel tidligt søndag morgen lokal tid, da Tokyo blev tildelt værtskabet for de olympiske sommerlege i 2020.

Mange havde holdt sig vågen hele natten, og andre stod tidligt op for at høre afgørelsen fra den olympiske komités møde i Buenos Aires i Argentina.

Læs også: Rios borgmester: En skam vi har fået OL

Adskillige tv-kanaler fulgte begivenheden live. Det statslige tv-selskab, NHK, indledte sin dækning allerede lørdag aften.

Da Jacques Rogge, chef for den olympiske komité, IOC, udløste spændingen klokken 5.20 japansk tid, blev det mødt af jubelråb, og folk omfavnede spontant hinanden.

Læs også: Dansk OL-stjerne giver skodløn til stalddreng

Flere tv-værter var tydeligvis berørte umiddelbart efter meddelelsen, og sendte hilsener til folk i de områder af Japan, der blev hårdest ramt af den store naturkatastrofe i marts 2011, hvor flere tusinder blev dræbt.

I den bygning, hvor Tokyos handelskammer holder til, var 1200 mennesker samlet for at følge liveudsendelsen, og meddelelsen om værtskabet blev fejret med V-tegn og råbet banzai (hurra).

Læs også: DSU tøver ikke: Boykot OL!

Tadashi Okamura, formand for handelskammeret, begyndte at græde af glæde.

- Vi ønskede legene så meget, siger han.

I Komozawa-parken i den sydlige del af Tokyo regnede det ned med guldfarvet konfetti over en larmende menneskemængde i samme øjeblik Rogge sagde "Tokyo". Adskillige konkurrencer blev afviklet i parken, da Tokyo i 1964 senest var vært for sommerlegene.

Læs også: 007-stuntman fra OL er dræbt i Alperne

I Madrid, som blev elimineret i den første afstemningsrunde i Buenos Aires, var stemningen nedtrykt.

- Jeg er meget skuffet. Jeg troede, vi ville vinde, siger den 41-årige Jorge Linhares, der ellers havde indstillet sig på at feste lørdag aften.

Tokyos sejr var også en stor skuffelse for hundredvis af tyrkere, der havde samlet sig på en af Istanbuls centrale pladser.

Minutter efter meddelelsen fra Argentina om, at Istanbul var blevet fravalgt til fordel for den japanske hovedstad i den afgørende afstemning, var pladsen tømt for mennesker.

Men byens guvernør, Huseyin Avni Mutlu, viste storsind.

- Vi viste i dag, at vi er en seriøs kandidat, så jeg mener ikke, at vi har tabt. Vi er et folk, som elsker at konkurrere, og vi vil fortsætte med at forsøge, siger hun.

- Tyrkiet er det bedste muslimske land i verden, og havde vi vundet OL, kunne vi have vist vejen for den muslimske verden. Men en dag vinder vi, siger Huseyin Avni Mutlu.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx