13/02-18 13:49; Opdateret: 13/02-18 19:14

Wozniacki møder op i Doha med friske batterierWozniacki møder op i Doha med friske batterier

Caroline Wozniacki sidder over i første runde i Doha, og muligheden for ekstra hvile bekommer danskeren vel.

storybild

Caroline Wozniacki skal i aktion i Doha onsdag. Scanpix/Dmitri Lovetsky

Doha. Tennisstjernen Caroline Wozniacki har som topseedet fået nogle ekstra dage til at hvile og til at forberede sig i, før hun skal i aktion i WTA-turneringen i Doha, og det har været tiltrængt.

Det fortæller den danske Australian Open-vinder til TV2 Sport.

- Jeg synes, at det er meget rart. Jeg har bare sovet, slappet af og spist noget god mad og fået batterierne opladet igen.

- Jeg har været lidt træt på det seneste, så det er meget rart, at jeg får lov til at slappe af et par dage ekstra, siger Wozniacki.

Efter triumfen i Melbourne var Wozniacki et kort smut i Danmark, inden hun drog videre til St. Petersborg. Her var hun tydeligt fysisk mærket, og hun tabte til Darja Kasatkina i kvartfinalen.

Onsdag skal Wozniacki i aktion i Doha. Hun skal møde Carina Witthöft, som tirsdag var overlegen i den rent tyske duel mod Tatjana Maria.

Witthöft brugte en time på at vinde med 6-3, 6-0.

Wozniacki har én gang tidligere stiftet bekendtskab med tyskeren på WTA Touren. Det var i 2015, hvor danskeren vandt med 6-3, 6-1 på hardcourt-underlag i Kuala Lumpur.

Danskeren ligger nummer et på verdensranglisten, mens 22-årige Witthöft ligger nummer 52.

Wozniackis kamp mod Witthöft spilles som den fjerde kamp på Centre Court og forventes at gå i gang omkring klokken 15.30 onsdag.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Midt i sorgen: Her overrasker...
bt.dk
Kendt præst: Derfor hylder danskerne...
bt.dk
'Jeg får også tit ondt i hovedet af...
bt.dk
DR bekræfter: Her er den nye X...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx