Af Ritzau - 27/01-17 19:31; Opdateret: 27/01-17 19:56

FA idømmer Arsène Wenger fire spilledages karantæneFA idømmer Arsène Wenger fire spilledages karantæne

Arsenal-manageren skal afsone fire spilledages karantæne, efter at han røg i infight med fjerdedommer.

storybild

Arsène Wenger blev vred under Arsenals kamp mod Burnley, og det koster ham fire spilledages karantæne. (Billede: Scanpix/Ian Kington)

Det blev en dyrekøbt sejr, da fodboldklubben Arsenal i sidste uge vandt 2-1 hjemme over Burnley efter en eksplosiv afslutning.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) meddeler, at Arsenal-manager Arsène Wenger skal afsone fire spilledages karantæne, efter at han forløb sig over for fjerdedommeren i Premier League-kampen.

Kort før tid - da stillingen var 1-0 til Arsenal - blev Burnley tildelt et straffespark.

Det fik Arsène Wenger til at gå verbalt amok over for fjerdedommeren.

Ifølge FA bliver den franske manager dømt for at have anvendt upassende sprog over for fjerdedommeren.

Ydermere bliver Arsène Wenger dømt for i området omkring spillertunnelen at have lagt hånd på fjerdedommeren.

67-årige Arsène Wenger har allerede erkendt, at han forløb sig, og at han gjorde sig klar til at modtage sin straf.

Arsenal meddeler da også på sin hjemmeside, at klubben ikke vil appellere karantænen, der betyder, at manageren må sidde ude i FA Cup-kampen mod Southampton og Premier League-kampene mod Watford, Chelsea og Hull.

Arsène Wenger blev derudover idømt en bøde på 25.000 pund, cirka 218.000 kroner.

Arsenal endte med at vinde kampen 2-1, da klubben blev tildelt et straffespark kort før slutfløjtet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx