02/08-17 10:21; Opdateret: 02/08-17 10:56

Medier: Neymar har sagt farvel til holdkammeraterMedier: Neymar har sagt farvel til holdkammerater

Neymar har fortalt sine Barcelona-holdkammerater, at han forlader klubben, skriver flere nyhedsbureauer.

storybild

Neymar nærmer sig et skifte til franske PSG, skriver flere internationale nyhedsbureauer. Scanpix/Pau Barrena/arkiv

Barcelona. Den brasilianske fodboldstjerne Neymar ligner mere og mere en mand, der er på vej væk fra den spanske storklub Barcelona.

Efter vedholdende rygter om et skifte til franske PSG skriver flere internationale nyhedsbureauer nu, at Neymar har sagt farvel til sine holdkammerater i det spanske.

Flere spanske medier kommer med samme melding.

- Spilleren (Neymar, red.) kom til træning som planlagt og annoncerede til sine holdkammerater, at han forlader klubben. Træneren har givet ham lov til ikke at træne og til at få styr på sin fremtid, siger en unavngiven Barcelona-kilde til nyhedsbureauet AFP.

Barcelona har på sin twitterprofil bekræftet, at Neymar efter aftale med træneren har fået lov til ikke at træne onsdag.

Nyhedsbureauet Reuters beretter, at Barcelona i øvrigt har sendt et tweet til flere medier, hvor klubben bekræfter, at Neymar er på vej væk.

Tidligere onsdag har catalonsk radio fortalt, at Neymar har sagt til sine holdkammerater, at han skifter til PSG.

Skulle handlen mellem Barcelona og PSG blive en realitet, forventes det, at den franske klub indløser Neymars frikøbsklausul og dermed betaler 222 millioner euro for brasilianeren - svarende til 1,65 milliarder kroner.

Neymar vil i så fald blive den dyreste fodboldspiller i historien. Han vil med længder overgå den hidtidige rekord på 105 millioner euro, som Manchester United sidste sommer gav for midtbanestjernen Paul Pogba.

25-årige Neymar kom til Barcelona fra brasilianske Santos i 2013. Han har spillet 186 kampe for Barcelona og scoret 105 mål.

/ritzau/AP/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx