05/04-18 17:01

Optimistisk Van Avermaet jagter oprejsning i RoubaixOptimistisk Van Avermaet jagter oprejsning i Roubaix

Den belgiske rytter har ikke kunnet gentage resultaterne fra i fjor, men sigter mod sejr i Paris-Roubaix.

storybild

Greg Van Avermaet (nummer to fra højre) hentede en tredjeplads i cykelløbet E3 Harelbeke tidligere på sæsonen. Scanpix/Dirk Waem

Gent. BMC-rytteren Greg Van Avermaet fejede næsten al modstand af vejen i foråret i fjor, men i denne sæson har resultaterne haltet.

Den 32-årige belgiske rytter tog sin første monumentsejr, da han for et år siden vandt brostensklassikeren Paris-Roubaix, og søndag skal det være igen.

Målet er klart. Greg Van Avermaet går efter sejren i klassikeren.

- Søndag giver vi alt, hvad vi har for at forsvare min titel.

- Det var fantastisk i fjor, fordi jeg ikke forventede at vinde løbet. Det skete dog, og jeg er i stand til at vinde løbet igen, siger Greg Van Avermaet ifølge velonews.com.

I optakten til Parix-Roubaix i fjor vandt den stærke belgier også Gent-Wevelgem, E3 Harelbeke og Omloop Het Nieuwsblad.

I denne sæson har Greg Van Avermaet vundet en etape i Tirreno-Adriatico og en etape i Tour of Oman.

I de store forårsløb i Belgien er en tredjeplads i E3 Harelbeke bedste resultat, inden det søndag går løs i Frankrig.

- Jeg har følt mig godt tilpas formmæssigt i hele klassikersæsonen, men tingene er ikke faldet i hak.

- Paris-Roubaix er komplet anderledes end klassikerne i Belgien. Der har man i lige så høj grad brug for held til at undgå punkteringer, som man har brug for gode ben, siger Van Avermaet.

Paris-Roubaix køres søndag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpebeløb: Nyt sommerhus på markedet...
bt.dk
Medie: Her er punktet,...
bt.dk
Irina afslører nyt...
bt.dk
Store chancer i begge ender: Mål...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx