23/10-17 12:50

Dansk bordtennisspiller er nummer to i verdenDansk bordtennisspiller er nummer to i verden

Jonathan Groth er sammen med makkeren Patrick Franziska rykket op som nummer to i verden i herredouble.

storybild

Jonathan Groth (til højre) er toer på verdensranglisten i herredouble. Scanpix/Patrik Stollarz

København. Dansk bordtennis har fået en spiller i verdensklasse. I hvert fald i herredouble.

Jonathan Groth er på den seneste verdensrangliste rykket op som nummer to sammen med den tyske makker Patrick Franziska.

Makkerparret blev europamestre for præcis et år siden og er nu kun overgået på verdensranglisten af det japanske par Masataka Morizono og Yuya Oshima.

Ifølge Dansk Bordtennis Union (DBTU) har en dansk spiller aldrig været rangeret så højt.

Den dansk-tyske konstellation har dog langt op til førstepladsen. Duoen har høstet 870 point på ranglisten, mens de japanske verdensettere topper listen med 1410 point.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx