16/11-17 06:00

Frans Nielsen assisterer i Detroits storsejr mod CalgaryFrans Nielsen assisterer i Detroits storsejr mod Calgary

Den danske ishockeyspiller Frans Nielsen havde en stav med i storsejren hjemme i Little Caesars Arena.

storybild

Detroit Red Wings' Frans Nielsen (med nummer 51) lavede en assist natten til torsdag. Det var danskerens niende point i 19 kampe i indeværende sæson. Den 33-årige herningenser har lavet seks scoringer og tre assister. Scanpix/Gregory Shamus/arkiv

Detroit. Storholdet Detroit Red Wings med danske Frans Nielsen på holdet vandt natten til torsdag 8-2 over Calgary Flames i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Sejren blev grundlagt allerede i første periode, hvor Detroit scorede fire gange kun afbrudt af en enkelt Calgary-scoring undervejs.

Ved stillingen 4-1 i anden periode modtog Frans Nielsen pucken i venstre side.

Han tog et par træk, før han lagde den perfekt til rette for sin holdkammerat Anthony Mantha foran mål. Mantha kunne prikke pucken i mål uden besvær, og dermed var kampen nærmest afgjort.

Det var danskerens niende point i 19 kampe i indeværende sæson. Den 33-årige herningenser har lavet seks scoringer og tre assister.

Detroit Red Wings glippede sidste sæson slutspillet i NHL for første gang siden 1989/1990-sæsonen.

I denne sæson er holdet startet middelmådigt, men med sejren har Detroit nu ni sejre, otte nederlag og to nederlag i overtid, som hver giver et enkelt point.

Det rækker til en placering lige uden for slutspilspladserne i NHL, men der er stadig lang vej, før billetterne til den afgørende del af sæsonens deles ud.

Dermed er der stadig masser af håb for klubben, der har vundet Stanley Cup-trofæet 11 gange.

Den bedrift er kun overgået af to andre klubber, Montreal Canadiens og Toronto Maple Leafs, der har henholdsvis 24 og 13 trofæer.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx