08/07-17 10:31; Opdateret: 08/07-17 11:50

AGF sikrer sig tidligere Sønderjyske-profil og Malmö-kantAGF sikrer sig tidligere Sønderjyske-profil og Malmö-kant

Aarhus. AGF har lørdag sikret sig to nye spillere frem mod den kommende sæson i Alka Superligaen.

storybild

Det drejer sig om den tidligere Sønderjyske-profil Adama Guira samt venstrekanten Tobias Sana, der er hentet i Malmö FF.

Sidste sommer forlod 29-årige Guira efter tre sæsoner Sønderjyske, da han skiftede til Lens i fransk fodbold.

Opholdet blev dog ikke den store succes for midtbanespilleren fra Burkina Faso, og det har banet vejen til endnu et ophold i Superligaen.

- Jeg er glad for at være her, og det her er starten på et nyt eventyr for mig.

- Det er et nyt hold, men det er ikke en ny liga for mig, siger Adama Guira til AGF's hjemmeside.

Adama Guira har fået en kontrakt af tre års varighed. Han træner med i AGF, så snart hans arbejdstilladelse er faldet på plads.

Senere lørdag formiddag præsenterede AGF svenske Tobias Sana, der skifter fra Malmö FF. Sana har ligesom Guira rødder i Burkina Faso, men kantspilleren har optrådt to gange for det svenske A-landshold.

27-årige Sana, der også har optrådt for IFK Göteborg og Ajax Amsterdam, har indgået en treårig aftale med AGF.

- Det er det perfekte tidspunkt for mig at prøve noget nyt og komme til Danmark.

- I klubben er der gang i noget nyt og spændende, så det synes perfekt for min karriere med et skifte til AGF, siger Tobias Sana til klubbens hjemmeside.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Kan du hjælpe? Politiet leder efter...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Bilist på flugt maste 16-årig mellem...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx