Af Ritzau - 11/12-16 16:04

Tilfreds Esbjerg-træner har fokus på forbedringerTilfreds Esbjerg-træner har fokus på forbedringer

Ifølge Esbjerg-træner Lars Lungi Sørensen har hans hold en del at arbejde på frem mod foråret i Superligaen.

storybild

Esbjerg nye træner er tilfreds med indsatsen i sejren over Randers FC. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Esbjerg fik en resultatmæssig perfekt afslutning på efteråret i Alka Superligaen, da holdet søndag vandt 2-0 ude over Randers FC.

I en kamp, hvor Randers FC dikterede spillet, blev to personlige fejl af hjemmeholdet afgørende.

Den sejr var Esbjergs nye træner, Lars Lungi Sørensen, i sagens natur svært tilfreds med.

- Jeg er meget godt tilfreds med indsatsen, og jeg er meget godt tilfreds med resultatet. Jeg er især tilfreds med vores aggressive måde at forsvare vores mål på. Men vi blev tvunget til at spille på den måde, vi gjorde, siger han.

- Banen var ikke til at spille køn fodbold på, så vi justerede vores plan en smule inden kampen, så vi skulle endnu mere direkte, end det først var meningen, og endnu mere velorganiseret, så Randers ikke kunne komme til noget.

Lars Lungi Sørensen er samtidig bevidst om, at der er mange ting, hans hold skal forbedre fremadrettet.

- Det skal vores omgang med bolden, og så skal vi undgå at stå for dybt tilbage på banen. Hvis vi var kommet bagud i dag, hvad skulle vi så have gjort? Vi skal være meget mere bevægelige med bolden, end vi var i dag.

Esbjergs Jesper Jørgensen kunne ikke mærke de helt store ændringer efter fyringen af Colin Todd.

- Det er klart, at det på en uge er svært at lave alt for meget om. Men vi er rykket tættere sammen i bussen, men vi har også haft marginalerne med os.

- Men lige nu tæller alle point for os, så jeg er helt ligeglad med, om vi spiller kønt eller ej. Det er pointene, der er det vigtigste, for når man ligger sidst, handler det om at arbejde stenhårdt alle mand, siger midtbanespilleren.

Med sejren blev Esbjerg sikre på ikke at ligge på sidstepladsen i Alka Superligaen ved årsskiftet. Holdet går nu på vinterferie, inden turneringen genoptages i februar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx