27/05-14 13:16

Lyngby-spiller forlader landshold for at spille om oprykningLyngby-spiller forlader landshold for at spille om oprykning

Lyngby-spilleren Dennis Cagara forlader Filippinernes landsholdslejr for at hjælpe sin klub til oprykning.

storybild

(Billede: Polfoto)

Lyngbyspilleren Dennis Cagara var nået til semifinalen i den asiatiske AFC Challenge Cup med Filippinernes landshold, men nu tager han hjem for at hjælpe sin klub med oprykning til Superligaen.

Det skriver bold.dk.

Dennis Cagara har været på Maldiverne de seneste 10 dage, hvor AFC Challenge Cup kan sende hold videre til slutkampene om det asiatiske mesterskab til januar.

- Det er selvfølgelig en blandet følelse for mig. Jeg ville gerne have været med til at spille os til Asian World Cup, men nu har jeg været en del af det. Jeg fik spillet en kamp, og det var en meget positiv oplevelse dernede, siger Dennis Cagara til bold.dk.

Han fortæller, at det var Lyngbys cheftræner Jack Majgaard, som gerne ville have ham hjem.

- Da han sagde det, var det ikke et svært valg. Det er en meget spændende tid for os i Lyngby, og jeg har kontraktudløb til sommer, så det er også en mulighed for mig at vise, at jeg er klar og tilbage efter min skade, siger han.

Tirsdag aften spiller Filippinerne semifinale mod Maldiverne. Esbjerg-spilleren Jerry Lucena er med for Filippinerne. I den anden semifinale mødes Afghanistan og Palæstina.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx