19/08-17 19:26; Opdateret: 19/08-17 19:58

BMC vinder første Vuelta-etape og sender australier i rødtBMC vinder første Vuelta-etape og sender australier i rødt

Det amerikanske hold BMC vandt lørdag åbningsetapen i Vuelta a España. Australier tager løbets førertrøje.

storybild

Nimes. Det amerikanske cykelhold BMC vandt lørdag den første etape i dette års Vuelta a España, der var en 13,7 kilometer lang holdtidskørsel.

BMC kørte ind i tiden 15 minutter og 58 sekunder. Australske Rohan Dennis var holdets første rytter over målstregen og tager dermed løbets røde førertrøje.

Seks danske ryttere stiller til start i dette års Vuelta.

Søren Kragh Andersen er efter første etape den bedst placerede dansker, efter hans hold, Team Sunweb, kørte ind i tredjebedste tid - seks sekunder efter BMC.

Orica Scott, der har de to danskere Christopher Juul Jensen og Magnus Cort på holdet, kom ind i femtebedste tid, 17 sekunder efter vinderholdet.

Alberto Contador (Trek), der kører karrierens sidste løb som professionel, tabte henholdsvis 4 og 26 sekunder til de to konkurrenter i det samlede klassement Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) og Christopher Froome (Team Sky).

Den 34-årige spanier tog til gengæld seks sekunder på italienske Fabio Aru fra Astana-holdet, der også forventes at kæmpe med om den samlede sejr i løbet.

Lørdagens holdtidskørsel blev kørt i den sydfranske by Nimes. Undervejs på ruten kørte rytterne igennem en næsten 2000 år gammel tyrefægterarena i byens centrum.

Søndag venter Vueltaens første rigtige etape. Feltet starter i Nimes og slutter 203 flade kilometer senere i den sydfranske by Gruissán.

Vuelta a España startede lørdag og slutter 10. september i den spanske hovedstad, Madrid.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx