Af Pelle Dam - 23/03-14 08:19

Ærgerlig dommer: Jeg smed den forkerte spiller udÆrgerlig dommer: Jeg smed den forkerte spiller ud

Dommer Andre Marriner erkender, at han begik en stor fejl i Premier League-kampen mellem Chelsea og Arsenal.

storybild

Arsenals Alex Oxlade-Chamberlain leger målmand og bruger hænderne til at redde et Chelsea-forsøg - men det var holdkammeraten Kieran Gibbs, der fik rødt kort for episoden. (Billede: Polfoto/AP/Kirsty Wigglesworth)

Det var Alex Oxlade-Chamberlain og ikke Kieran Gibbs, der skulle have været smidt ud i første halvleg af lørdagens Premier League-kamp mellem Chelsea og Arsenal.

Det erkender kampens dommer, Andre Marriner, som ærgrer sig over, at han kom til at give det røde kort til den forkerte mand.

- Andre er en erfaren dommer og er selvfølgelig skuffet over, at han ikke kunne udpege den korrekte spiller.

Chelsea ydmyger Arsenal og gør Wengers jubilæum til et mareridt
Chelsea ydmyger Arsenal og gør Wengers jubilæum til et mareridt

- Han udtrykte sin beklagelse over for Arsenal, da han blev klar over problemet, lyder det i en erklæring fra dommerforeningen Professional Game Match Officials Limited.

Arsenal var bagud 0-2, da Oxlade-Chamberlain kastede sig og parerede en bold med hånden.

Marriner fløjtede for straffespark, men gav altså fejlagtigt det røde kort til Gibbs.

Nem Chelsea-sejr holder liv i Englands CL-håb
Nem Chelsea-sejr holder liv i Englands CL-håb

- Episoder, hvor man tager fejl af spillernes identitet, er heldigvis sjældne og er ofte et resultat af en række forskellige tekniske faktorer, lyder det i erklæringen.

Det er endnu ikke klart, hvilke konsekvenser udvisningen får for de to involverede spillere.

Men en lignende situation opstod i november i en kamp mellem Preston og Port Vale i den tredjebedste række.

Mareridt for Chelsea: To røde kort og Mourinho bortvist i nederlag
Mareridt for Chelsea: To røde kort og Mourinho bortvist i nederlag

Ved den lejlighed fik den spiller, der skulle have været vist ud, efterfølgende en karantæne på tre spilledage.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx