30/01-18 22:41

Arsenal dummer sig mod bundholdet SwanseaArsenal dummer sig mod bundholdet Swansea

Arsenal kom foran på udebane, men måtte alligevel se sig slået på udebane mod Swansea i Premier League.

storybild

Sam Clucas scorede to gange, da Swansea slog Arsenal. Scanpix/Geoff Caddick

Swansea. Arsenal må efterhånden kigge langt efter top-4 i Premier League, der giver adgang til Champions League i næste sæson.

Tirsdag havde London-klubben set frem til at nappe tre point mod agterlanternen, Swansea, men i stedet indkasserede Arsene Wengers tropper et overraskende nederlag på 1-3.

Det var Swanseas anden store skalp på otte dage. I den seneste runde blev det til sejr over Liverpool.

Med nederlaget ligger Arsenal på sjettepladsen med 42 point for 25 kampe.

Det startede ellers så godt for Arsenal, der efter 33 minutter bragte sig foran ved Nacho Monreal.

Men glæden varede kun et minut, inden Sam Clucas udlignede for hjemmeholdet.

Efter en times spil kunne det walisiske hjemmepublikum juble endnu højere, da Jordan Ayew bragte Swansea på 2-1.

Men tristessen stoppede ikke her for Arsenal. Fire minutter før tid cementerede Clucas sejren, da han med sit andet mål gjorde til 3-1.

Med sejren springer Swansea fra sidstepladsen til positionen lige over nedrykningsstregen i kraft af en bedre målscore end Stoke.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jokeren brugte formue på coke: 'Nu...
bt.dk
Rødt kort, lynmål og straffe i...
bt.dk
Vild afsløring: FIFA overvejer at...
bt.dk
Ski-dronning sætter punktum for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx