Af Ritzau - 14/06-17 17:37

Snu Sagen snupper etapesejr i Schweiz og udbygger rekordSnu Sagen snupper etapesejr i Schweiz og udbygger rekord

Slovakken viste klasse og klog kørsel, da han kørte alene over målstregen på 5. etape i Schweiz Rundt.

storybild

Peter Sagan var umulig at røre for konkurrenterne, da slovakken vandt 5. etape i Schweiz Rundt onsdag. (Billede: Scanpix/Bryn Lennon)

Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) var snu, da han slap fri mod slutningen og tog sejren på 5. etape af cykelløbet Schweiz Rundt onsdag.

Ingen kunne følge slovakken, som derfor kunne fejre endnu en etapesejr i løbet, hvor han i alt har vundet 14 etaper i karrieren. Det er rekord.

Danske Matti Breschel (Astana) sad med helt fremme til sidst, men det var i forsøget på at køre holdkammeraten Oscar Gatto i stilling.

Få sekunder før, at massespurten skulle finde sin vinder, og de afgørende tråd sættes ind, så Sagan sit snit til at slippe væk, da han udnyttede en fejl fra Michael Matthews (Sunweb).

Matthews fulgte ikke sit holds linje i afslutningen, men skiftede hjul til en anden rytter.

Derfor opstod der et lille hul, og det udnyttede en særdeles vågen Sagan til at sætte det hele på plads.

I den samlede stilling bevarede Damiano Caruso (BMC) førertrøjen.

Etapen var på 222 kilometer fra Bex til Cevio.

Undervejs skulle rytterne over stigningen Simplonpass i 2000 meters højde, men derefter var etapen skræddersyet til sprinterne.

Fire mand var i udbrud mod afslutningen, men med otte kilometer igen var Benjamin King (Dimension Data) og Jesper Asselman (Roompot) alene fremme. De havde 26 sekunders forspring.

Med seks kilometer til mål blev parret hentet af feltet.

Så handlede det i klassisk stil om, at de forskellige hold begyndte at køre sig i stilling og fokusere på spurten, inden Peter Sagan viste klassen og smadrede alle andre rytteres forhåbninger.

Torsdag skal rytterne køre i bjergene på 6. etape, hvor de skal tilbagelægge i alt 3950 højdemeter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx