Af Ritzau - 27/05-17 18:42

Mareridtshul koster Søren Kjeldsen topplaceringMareridtshul koster Søren Kjeldsen topplacering

Søren Kjeldsen brugte lørdag fem slag mere end par på 16. hul på Wentworth-banen og faldt tilbage.

storybild

Søren Kjeldsen gik lørdagens runde i England i to slag over par. (Billede: Scanpix/Glyn Kirk)

Den danske golfspiller Søren Kjeldsen vil nok hurtigst muligt forsøge at glemme 16. hul på Wentworth-banen syd for London.

Her brugte Kjeldsen hele ni slag på at få bolden i hul på lørdagens tredje runde af PGA Championship. Det var fem mere end hullets par, og det ødelagde danskerens mulighed for at blande sig i toppen.

Samlet er Kjeldsen i par efter tre runder og er delt nummer 28, men havde han gået lørdagens 16. hul i par, ville han have været fem under og på en delt tredjeplads.

Foruden den femdobbelte bogey lavede Kjeldsen to dobbeltbogeys og hele syv birdies.

Værre gik det for Thomas Bjørn, som gik tredje runde i fire slag over par. Samlet er han seks slag over og ligger nummer 63.

Australieren Andrew Dodt fører i samlet otte slag under par inden sidste runde, mens sydafrikaneren Branden Grace er et slag efter på andenpladsen.

Lasse Jensen, Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard måtte alle sige farvel til turneringen fredag, da de tre danskere missede cuttet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx