Af Christian Kloster - 24/05-14 21:34

Thomas Bjørn i spidsenThomas Bjørn i spidsen

Thomas Bjørn stormer mod European Tour-triumf.

storybild

(Billede: AP/Arkivfoto)

Thomas Bjørn ligger komfortabelt i spidsen for BMW PGA Championship inden den sidste runde søndag.

Det ligner mere og mere endnu en European Tour-triumf til den rutinerede danske golfspiller Thomas Bjørn. Inden søndagens sidste runde ligger han klart i spidsen for BMW PGA Championship på Wentworth Club i England. I forvejen er han noteret for 15 sejre på European Tour.

Lørdagens tredje runde gik han i fem slag under par, og dermed ligger han samlet i 15 under par efter de tre første runder. Han lå også i spidsen efter førstedagen, hvor han slog banerekord. Efter fredagens runde delte han førstepladsen. Nu ligger han suverænt i top.

Bjørn lagde ellers ud på den værst tænkelige måde lørdag. Han måtte notere en dobbelt bogey på det første hul. Da han lavede en bogey på femte hul, var han i tre over par på dagens runde.

Han kom dog på ret kurs med en birdie på sjette hul, inden han for alvor fandt storspillet frem på dagens sidste halvdel. Her præsterede han birdies på seks huller i træk fra det 11. til det 16. hul.

Bjørn sluttede af med endnu en birdie på det sidste hul og fører nu med fem slag ned til den nærmeste forfølger Luke Donald fra England på andenpladsen. Ireren Shane Lowry ligger nummer tre yderligere et slag efter. Rory McIlroy ligger delt nummer fire syv slag efter danskeren.

Thorbjørn Olesen og Anders Hansen ligger på en delt 29.-plads i to slag under par. Søren Hansen er nummer 54 i to slag over par.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx