12/05-18 20:02

Pytlicks tropper leger sig til DM-finale mod KøbenhavnPytlicks tropper leger sig til DM-finale mod København

Odense slog Esbjerg med 32-23 i den afgørende DM-semifinale og møder i finalen København Håndbold.

storybild

Odense Håndbolds Kathrine Heindahl kan glæde sig over en DM-finaleplads, efter holdet slog Team Esbjerg i den tredje og afgørende semifinale. Scanpix/Robert Wengler

Odense. Odense Håndbold er klar til DM-finalen, efter at holdet slog Team Esbjerg med 32-23.

Det var Odense, der havde hjemmebane i den tredje og afgørende DM-semifinale, og det blev en ren opvisning af Jan Pytlicks håndboldkvinder, der til sidst kunne juble over finalepladsen.

- Det er fuldstændig fantastisk at være i finalen. Der var pres på, fordi vi var favoritter, siger Odense-træner Jan Pytlick til TV 2 Sport.

I de to første semifinaler mellem holdene var det i begge tilfælde udeholdet, som var gået fra banen med sejren, men lørdag virkede fynboerne indstillede på, at der nu skulle være en sejr til et hjemmepublikum.

Det var dog gæsterne, der lagde ud med at score kampens første mål i en ellers meget målfattig indledning, hvor begge mandskaber efter otte minutter blot var noteret for en enkelt scoring hver.

Derefter fik hjemmeholdet yderligere tre mål i kassen, før det igen lykkedes Esbjerg at komme på scoringstavlen.

Holdene fulgtes ad i en tæt første halvleg, hvor hjemmeholdet dog var mellem et og to mål foran hele tiden, inden Odense gik til pause foran 12-9. .

Mod slutningen af første halvleg måtte Esbjergs Lene Østergaard bæres fra banen efter en skade i knæet, og et i forvejen skaderamt Esbjerg-hold blev ramt af endnu et uheld.

I anden halvleg løb hjemmeholdet hurtigt fra esbjergenserne og bragte sig foran 17-11 efter fem minutters spil.

Derfra stod der Odense på det meste, og i midten af anden halvleg var hjemmeholdet foran med syv mål.

Den store føring holdt kampen ud, og fynboerne kunne juble over sejren på 32-23.

Det var især en storspillende Mie Højlund, der i Odenses bagkæde var med til at lægge et stort pres på Esbjerg-forsvaret sammen med stregspiller Kathrine Heindahl.

Tilsammen scorede de to spillere 15 mål.

I finalen skal Odense møde sidste års sølvvindere fra København Håndbold, der tidligere lørdag bookede en finaleplads, da holdet slog Viborg HK med 27-26.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Obama skriver kontrakt med Netflix
bt.dk
Kronprins Frederik fortæller om sin...
bt.dk
Alvorlig ulykke i forlystelse: Casper...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx