24/05-14 12:37; Opdateret: 24/05-14 14:02

Thomas Sørensen tager et år mere i StokeThomas Sørensen tager et år mere i Stoke

Den tidligere danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen bliver endnu en sæson i Premier League-klubben Stoke.

storybild

(Billede: Polfoto)

Seks spillere fra Stoke fik fredag besked på, at de ikke får forlænget deres kontrakter. Men 37-årige Thomas Sørensen blev tilbudt en ny etårig kontrakt, som han lørdag valgte at sige ja tak til.

- Virkelig glad for at være blevet enig med Stoke City om en ny etårig aftale. Fantastisk klub, fantastiske fans og spændende tider venter forude, skriver Thomas Sørensen på Twitter.

Den tidligere danske landsholdsmålmand er dermed også Premier League-spiller i den kommende sæson. I den forgangne sæson sad han dog oftest på bænken.

Siden skiftet til Stoke i 2008 er det blevet til mindre og mindre spilletid, og de seneste år har Thomas Sørensen haft svært ved at spille sig i startopstillingen. Han har derimod været reservemålmand for førstevalget Asmir Begovic.

Thomas Sørensen har tilbragt hele sin udlandskarriere i engelsk fodbold. Han spillede for Sunderland fra 1998 og frem til 2003, hvor han skiftede til Aston Villa, inden han fem år senere kom til Stoke.

Han nåede at spille 101 A-landskampe, inden han sagde farvel i en venskabskamp mod Brasilien i sommeren 2012.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx