Af Ritzau - 08/03-17 20:23

Zlatans modstander får fem spilledages karantæneZlatans modstander får fem spilledages karantæne

Bournemouth-spilleren Tyrone Mings er blevet straffet for at trampe Zlatan Ibrahimovic i hovedet.

storybild

Tyrone Mings og Zlatan Ibrahimovic havde flere bataljer i lørdagens kamp, og nu er de begge sendt i karantæne. (Billede: Scanpix/Oli Scarff)

Det kommer til at koste Bournemouth-spilleren Tyrone Mings fem spilledages karantæne, at han trampede Zlatan Ibrahimovic i hovedet i lørdagens Premier League-kamp mod Manchester United.

Selv om Mings hele tiden har benægtet, at handlingen var bevidst, var der ikke megen forståelse at hente fra disciplinærkomitéen i Det Engelske Fodboldforbund (FA).

Allerede tirsdag blev Ibrahimovic idømt tre kampe i skyggen, fordi han jog den ene albue i synet på Mings kort efter trampe-episoden.

Hos Mings' arbejdsgiver er man langt fra imponerede over fodboldforbundets afgørelse.

- Vi finder det ekstraordinært, at anklagerne anses for at være bevist, når der ikke findes beviser for, at handlingen blev udført med forsæt, skriver Bournemouth i en presseerklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mings indleder sin karantæne på lørdag, hvor hans klub møder West Ham. Derefter går han glip af kampe mod Swansea, Southampton, Liverpool og Chelsea.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx