07/11-17 14:03

OL-guldvinder i maraton får fire års karantæne for dopingOL-guldvinder i maraton får fire års karantæne for doping

Kenyaneren Jemima Sumgong er blevet udelukket, efter at hun tidligere i år blev testet positiv for epo.

storybild

Jemima Sumgong vandt sidste år guld ved OL. Nu er hun idømt karantæne for brug af doping. Scanpix/Fabrice Coffrini/arkiv

Nairobi. Den kenyanske løber Jemima Sumgong er blevet udelukket i fire år for brug af det ulovlige stof epo.

Nyhedsbureauet AP skriver, at Det Kenyanske Antidopingagentur har tildelt OL-guldvinderen i maraton karantænen, der er gældende med tilbagevirkende kraft fra april i år.

I april kom det frem, at 32-årige Jemima Sumgong var gået i dopingfælden i en test i februar, der blev foretaget uden for konkurrence.

Ud over OL-guldet i Rio nåede Jemima Sumgong at vinde London Marathon sidste år.

På grund af dopingsagen fik hun ikke lov til at forsvare sin sejr i årets løb i den britiske hovedstad.

Jemima Sumgong afviste at lade B-prøven blive testet.

Hun hævdede, at hun blev testet positiv, efter at hun havde opsøgt et hospital i Kenya på grund af en graviditet uden for livmoderen.

I den forbindelse modtog hun en behandling med et ukendt præparat, sagde hun.

Eftersom Jemima Sumgong ikke kunne føre bevis for sin påstand, blev hun udelukket i fire år.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx