12/05-18 12:23

Hareide åbner for comeback som norsk landstræner i 2020Hareide åbner for comeback som norsk landstræner i 2020

Åge Hareide ser sig selv som træner en del år frem og udelukker ikke at tage en ny tørn for Norge.

storybild

Åge Hareide var træner for Norge fra 2003 til 2008 uden at føre landet til en slutrunde. Scanpix/Henning Bagger

København. Danmarks fodboldlandstræner, Åge Hareide, er 64 år, men anser slet ikke sig selv om færdig i faget, når hans kontrakt med Dansk Boldspil-Union (DBU) udløber efter EM i 2020.

I et interview med den norske avis Dagbladet åbner han op for, at han til den tid kan tage en ny tjans i spidsen for Norges landshold.

- Hvorfor ikke? Jeg kan godt tage Norge i 2020, hvis muligheden byder sig, siger Hareide.

- Jeg føler mig ikke gammel. Jeg har bare en gammel ryg, lyder det fra nordmanden.

Hareide var landstræner for Norge fra 2003 til 2008, men det sluttede uforløst, da han ikke formåede at føre Norge til en slutrunde, selv om det ad to omgange var tæt på.

Aktuelt er svenskeren Lars Lagerbäck landstræner for Norge. Han har kontrakt frem til 2019, men med automatisk forlængelse til 2020, hvis Norge kvalificerer sig til EM i 2020.

I første omgang har Hareide dog fuld fokus på sommerens VM i Rusland i spidsen for Danmark.

- Det er selvfølgelig stort. Når dette er slut, og vi starter op til efteråret, er det blot en EM-slutrunde, jeg mangler. Så har jeg prøvet det hele, siger Hareide til Dagbladet.

Mandag udtager Hareide en bruttotrup på 35 spillere, der kan blive aktuelle for Danmark ved VM.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt dansk rigmandsdatter scorer...
bt.dk
Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Line Baun: Det lyder uhyggeligt...
bt.dk
Cæcilie var en almindelig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx