08/07-17 16:58; Opdateret: 08/07-17 17:24

Tour-debutant kører solo og sejrer på hektisk etapeTour-debutant kører solo og sejrer på hektisk etape

Station des Rousses. Den franske Tour de France-debutant Lilian Calmejane (Direct Énergie) hentede en flot sejr på 8. etape i Tour de France.

storybild

Station des Rousses. Den franske Tour de France-debutant Lilian Calmejane (Direct Énergie) hentede en flot sejr på 8. etape i Tour de France.

Den 24-årige franskmand kørte alene fra et større udbrud på etapens sidste stigning og holdt hele vejen til målstregen i Station des Rousses.

Han er samtidig den nye indehaver af bjergtrøjen, fordi han kom først op over den sidste stigning og derved scorede point nok til at flå den prikkede trikot af Fabio Aru (Astana).

Sejren og bjergtrøjen er en kæmpetriumf for det upåagtede Direct Énergie-mandskab, der i den første uge har gjort sig bemærket med en aldrig svigtende lyst til udbrud. Her fik holdet den ultimative belønning.

Efter et par flade etaper, hvor udbruddene kom afsted stort set fra kilometer nul, var det denne gang noget sværere at komme fri af hovedfeltet.

Derfor blev etapen også usædvanligt stresset og urolig med adskillige forskellige konstellationer i frontgruppen.

Danske Michael Valgren (Astana) fik med 25 kilometer tilbage af etapen kontakt til de forreste ryttere, der havde halvandet minut ned til feltet.

På vej op ad dagens sidste bjerg - en 11,7 kilometer lang kategori 1-stigning - slog Lilian Calmejane så hul til de øvrige udbrydere, og det hul formåede han - trods en krampe kort før mål - at holde fast i hele vejen til målstregen.

Favoritterne rørte til gengæld ikke for alvor på sig på lørdagens etape. Ingen havde tilsyneladende mod på at udfordre Chris Froome (Sky) på den sidste stigning.

Måske sparede konkurrenterne på kræfterne til søndagens kongeetape, der bliver vurderet som en af de hårdeste i årets Tour.

Her skal rytterne blandt andet over tre stigninger uden for kategori på vej til målstregen i Chambéry.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Martin var på hyggelig tur i skoven:...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Superligaens største stjerne tordner:...
bt.dk
Populær tv-vært beskyldt for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx