18/04-18 23:37

Viktor Fischer nyder lederrolle i FC KøbenhavnViktor Fischer nyder lederrolle i FC København

Viktor Fischer nyder den lederrolle, som han er blevet tildelt i FCK, og han håber at blive endnu bedre.

storybild

København. Efter et resultatmæssigt dårligt efterår hentede FC København i vinter Viktor Fischer hjem til dansk fodbold i håbet om, at han kunne være med til at genrejse holdet.

Offensivspilleren scorede onsdag det afgørende mål for FCK, der besejrede AaB med 2-1 på hjemmebane, og Fischer har helt fra sin start i klubben fået en vigtig rolle på holdet.

Lederrollen er han på ingen måde bleg for at indtage, og han nyder at gøre det.

- I FCK er jeg købt ind til at være øverst i hierarkiet og gøre en forskel. Det tror jeg, at mine medspillere ved, og det forsøger jeg at få til at skinne igennem.

- Men jeg tror ikke, at folk ville kunne tage mig seriøst, hvis jeg ikke præsterede på banen og gjorde en forskel.

- Jeg tror i sidste ende, at det er dét, som gør, at jeg er kommet højere i hierarkiet her til at starte med end i de andre klubber, som jeg har været i. Jeg har præsteret fra start, og det gør forskellen, siger han.

Selv om Fischer er tilfreds med sin egen start i klubben, håber han på at bygge yderligere på i både eget og holdkammeraternes spil.

- Der er andre steder, hvor min person og stil ikke er blevet taget godt imod, men her hvor jeg er kommet til FCK, har det set ud til at være det rette for mig selv og holdet.

- Men det er ikke kun nok, at jeg gør det. Vi er nødt at løfte os som hold, og jeg forsøger sammen med de andre ledere at få de andre spillere løftet, så vi bliver endnu stærkere, siger Fischer.

Onsdag spillede Viktor Fischer igen en afgørende rolle for FC København, da han med sin femte Superliga-scoring mod AaB sikrede holdet en sejr på 2-1.

Selv om Fischer var glad for både scoringen og sejren, var der stadig flere ting, som ifølge FCK-profilen kunne have været bedre.

- Jeg var langt hen ad vejen tilfreds med den måde, som vi spillede på. Jeg synes måske, at vi spillede 45 gode minutter, men vi vil gøre os selv en tjeneste ved at spille 75 eller 80 gode minutter.

- Vi skal selvfølgelig også sparke en bold eller to mere i mål for at hjælpe os selv. Der kigger jeg også mig selv i spejlet, siger han.

23-årige Viktor Fischer har kontrakt med FC København frem til udgangen af 2022.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

25-årig dansk stjerne er blevet gift
bt.dk
Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
Kvinde voldtaget i by-centrum
bt.dk
Kronprinsen dybt rørt af danskernes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx