Af - 23/01-17 14:09

Bundesliga-dansker hyldes af træneren: - Han var suveræn!Bundesliga-dansker hyldes af træneren: - Han var suveræn!

Jonas Lössl og Mainz begyndte forårssæsonen med et clean sheet, og det glæder klubbens træner, Martin Schmidt, der hylder danskeren for sin indsats.

storybild

Mainz-træner Martin Schmidt sammen med Giulio Donati og Jonas Lössl (Billede: kai Pfaffenbach)

I løbet af efterårssæsonens 16 Bundesliga-kampe måtte den danske målmand Jonas Lössl fiske bolden ud af Mainz-buret hele 30 gange. Derfor har holdet haft fokus på at forbedre defensiven op til forårssæsonen, som da også startede med et clean sheet.

LÆS OGSÅ: Thomas Delaney efter debut: Det helt rigtige klubskifte

Søndagens hjemmekamp mod FC Köln endte nemlig 0-0, og Lössl havde stor betydning for, at Mainz ikke lukkede mål ind, udtaler træner Martin Schmidt til Allgemeine Zeitung.

- Han var suveræn i dag. Han har taget imod opgaven og er også mere højrystet og tilstedeværende til træning, sagde Schmidt efter kampen.

- Han reddede os på modig vis to gange. Det fortalte jeg ham også direkte efter slutfløjtet, lød det videre fra Mainz-træneren.

LÆS OGSÅ: Bundesliga-journalister: Sådan har danskerne præsteret

Lössl selv udtrykte også stor tilfredshed med, at han formåede at holde buret rent.

- Jeg har arbejdet hårdt i forberedelsen. Derfor var det vigtigt, at vi stod så godt defensivt i den første kamp, og at vi ikke lukkede mål ind, sagde danskeren til Allgemeine Zeitung efter 0-0-kampen.

Mainz indtager 11.-pladsen i Bundesligaen.

LÆS OGSÅ: Før Bayern-brag: Kan Yussuf og RB Leipzig gå hele vejen?

LÆS OGSÅ: Yussuf Poulsen om tysk succes: - Vi rider på en bølge

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx