Af Ritzau - 09/05-17 22:22

Real Betis fyrer igen sin trænerReal Betis fyrer igen sin træner

Riza Durmisi skal atter have ny cheftræner i Real Betis, som tirsdag fyrede sin træner efter stort nederlag.

storybild

Riza Durmisi og holdkammeraterne i Real Betis skal have ny træner før de to sidste spillerunder i Primera Division. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Cristina Quicler)

Real Betis har haft det svært i Primera Division i denne sæson, hvor Riza Durmisis klub indtager 15.-pladsen.

Mandag aften tabte Betis 0-4 ude til Leganes, og det blev for meget for ledelsen i klubben, der blot skal igennem to spillerunder mere i denne sæson i den bedste spanske række.

Alligevel blev Victor Sanchez del Amo fyret som cheftræner i klubben, der hurtigt hentede Alexis Trujillo ind som erstatning.

Det oplyste Real Betis på sin hjemmeside.

Det er ikke første gang i sæsonen, at Real Betis afskediger en træner. I november i fjor måtte Gustavo Poyet vige pladsen, og i de seneste måneder har klubbens fans så krævet handling igen.

Victor Sanchez del Amo er tidligere Real Madrid-spiller, og han er tidligere blevet fyret i græske Olympiakos og spanske Deportivo la Coruna.

Real Betis møder henholdsvis Atlético Madrid og Sporting Gijón i de to sidste spillerunder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx