06/09-14 21:16

Japansk choksejr: Djokovic er ude af US OpenJapansk choksejr: Djokovic er ude af US Open

Kei Nishikori er for første gang klar til en grand slam-finale efter sejr over Novak Djokovic i New York.

storybild

(Billede: Polfoto)

Kei Nishikori havde før årets US Open aldrig spillet sig blandt de fire bedste ved en grand slam-turnering.

Nu står den japanske tennisspiller i finalen i New York, efter at han lørdag meget overraskende besejrede verdensetteren Novak Djokovic fra Serbien.

Storebror sladrer om Wozniacki: - Selvfølgelig bliver hun nervøs
Storebror sladrer om Wozniacki: - Selvfølgelig bliver hun nervøs

Serena om Wozniacki: Vi håbede på at mødes i finalen
Serena om Wozniacki: Vi håbede på at mødes i finalen

Dermed er han den første asiatiske herresinglespiller, der er med i en grand slam-finale.

Kei Nishikori sejrede med cifrene 6-4, 1-6, 7-6, 6-3.

Dermed forhindrede han Novak Djokovic i at spille sig i den femte US Open-finale på stribe.

Kei Nishikori, der bliver trænet af den tidligere French Open-vinder Michael Chang, lagde det afgørende fundament for sejren i tiebreaken i tredje sæt, som han vandt.

Stillingen var 1-1 i indbyrdes opgør mellem de to spillere før US Open-semifinalen på det enorme Arthur Ashe Stadium med plads til omkring 23.000 tilskuere.

Bemærkelsesværdigt havde Kei Nishikori vundet spillernes eneste møde på hardcourt, underlaget ved US Open.

Ved den lejlighed havde Novak Djokovic endda indkasseret et såkaldt æg på 0-6 i sidste sæt, men den kamp lå trods alt tilbage i 2011.

Piotr Wozniacki: Det er lige meget med modstanderen
Piotr Wozniacki: Det er lige meget med modstanderen

Analyse: Derfor kommer Wozniacki i finalen
Analyse: Derfor kommer Wozniacki i finalen

Den 24-årige japaner havde været ude i to hårde kampe i fem sæt før mødet med Djokovic, men Kei Nishikori havde trods alt haft to dages hvile siden sejren i kvartfinalen over den tredjeseedede schweizer, Stanislas Wawrinka.

Japaneren lagde stærkt ud ved at vinde første sæt, inden han fik store klø i det efterfølgende sæt.

Tiebreaken i tredje sæt fik et nervepræget forløb.

Kei Nishikori kom foran 4-0, men efter to reduceringer af Novak Djokovic lavede serberen en dobbeltfejl og kom bagud 2-5.

Herefter koksede det for japaneren, som med en dobbeltfejl til 5-4 lukkede sin modstander ind i tiebreaken igen.

Herefter var det Novak Djokovic' tur til at være i foræringshjørnet, og så havde Kei Nishikori vundet tiebreaken 7-4.

Verdensetteren virkede mat i fjerde sæt, og med et tidligt break kom japaneren i teten.

Kampen sluttede med endnu et servegennembrud, og så kunne Kei Nishikori juble over den historiske sejr.

I mandagens finale venter enten schweizeren Roger Federer eller kroaten Marin Cilic, som spiller senere lørdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx