Af Ritzau - 27/04-17 10:59

Morten Bisgaard bliver assistent for danske U17-drengeMorten Bisgaard bliver assistent for danske U17-drenge

Morten Bisgaard og Flemming Nielsen er blevet ansat som assistenttrænere på U17- og U19-landsholdene.

storybild

Morten Bisgaard skal træne de unge danske U17-talenter. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Morten Bisgaard nåede at spille 50 landskampe på diverse landshold, inden han efterfølgende kastede sig over journalistikken og trænergerningen.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har nu ansat den tidligere landsholdsspiller som assistenttræner for det danske U17-landshold for den kommende sæson.

- Det er jo en fed mulighed for mig, der er i begyndelsen af min trænerkarriere og ganske enkelt umuligt at sige nej til, siger Bisgaard til unionens hjemmeside.

Det er en aldersgruppe, Bisgaard til dagligt beskæftiger sig med som U17-træner på Oure Fodboldakademi.

- Men i landsholdsregi får jeg lov til at være med omkring de allerdygtigste i de årgange og bidrage med det, jeg kan.

- Samtidig bliver jeg også en del af et spændende landstrænerteam, så det er en stor udfordring og spændende opgave, siger han.

Bisgaard, som spillede sin sidste landskamp i oktober 2000, håber at kunne bidrage med sin erfaring fra højeste niveau i både udlandet og i Danmark.

- Jeg har jo selv som ung spiller haft store ambitioner om at skulle til de største klubber i Europa.

- Og forhåbentlig kan jeg være med til at guide både det, der selvfølgelig sker på banen, men i den grad også det, der sker uden for banen, hvor det mentale spiller en meget stor rolle.

- Det er jo et turneringshold, der skal spille om EM-pladser, og det stiller store krav til både spillere og deres trænere, hvordan man agerer under stort pres, siger Bisgaard.

DBU meddeler torsdag, at den tidligere landsholdsspiller Flemming Nielsen er ansat som assistent på U19-landsholdet.

Den 62-årige fynbo er i dag scout for franske Lille samt talentchef og U18-træner i Fortuna Hjørring.

Begge trænere er ansat for en etårig periode.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx