Af David Andersen - 26/05-15 20:51

Michael Laudrups hold sikrer CL-avancement kort før tidMichael Laudrups hold sikrer CL-avancement kort før tid

Træner Michael Laudrup og Lekhwiya er klar til kvartfinalen i den asiatiske udgave af Champions League.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Træner Michael Laudrup fortsætter med at skabe gode resultater i Qatar-klubben Lekhwiya.

Tirsdag aften avancerede klubben til kvartfinalerne i den asiatiske udgave af Champions League.

Laudrup: Her vil jeg gerne være træner
Laudrup: Her vil jeg gerne være træner

Det skete efter uafgjort 2-2 på hjemmebane i den anden 1/8-finale mod Al Sadd, der ligeledes er fra Qatar. Dermed gik Laudrups klub videre med en samlet sejr på 4-3.

Lekhwiya havde skabt sig et godt udgangspunkt efter sejren på 2-1 i den første kamp på udebane for en uge siden.

Michael Laudrup scorer også pokaltitlen i Qatar
Michael Laudrup scorer også pokaltitlen i Qatar

I den anden kamp fik holdet også en god start, da Youssef M'Sakni scorede til 1-0 efter 13 minutter. Men efter godt en halv time blev holdet reduceret til 10 spillere, da Ahmed Yaser modtog sit andet gule kort og dermed også rødt.

Det vendte kampen på hovedet. Muriqui og Ali Assadalla vekslede 0-1 til 2-1 for udeholdet, og så stod det helt lige sammenlagt.

Laudrup topper i Champions League
Laudrup topper i Champions League

Syv minutter før tid scorede Ismael Mohammad Mohammad dog det forløsende mål, der sendte Laudrup og co. videre i turneringen.

Michael Laudrup har i sin første sæson i klubben ført Lekhwiya til både mesterskabet og sejr i pokalturneringen i Qatar.

Danskeren har endnu ikke meldt ud, om han fortsætter i klubben.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx