Af - 17/09-13 09:50

Horner er langt fra færdigHorner er langt fra færdig

Chris Horners kontrakt udløber efter denne sæson men, ifølge eksperterne, behøver han ikke at frygte at står uden et hold næste år.

storybild

Vuelta-vinder Chris Horner behøver, ifølge eksperter, ikke at frygte at stå uden hold, når hans kontrakt med RadioShack-Leopard udløber efter denne sæson. (Billede: Rodrigo Garcia)

Vuelta-vinder Chris Horner behøver ikke at være nervøs for ikke, at få en ny kontrakt på trods af de dopingrygter som hober sig op omkring den snart 42-årige rytter.

- Cykling er anderledes end andre sportsgrene. Cykelsponsorater er en såkaldt højrisiko-aktie, og det er cykelsponsorer indforstået med. Chris Horner skal nok få henvendelser, så længe der ikke forelægger beviser for doping, siger Simon Bastiansen, Business Director i Promovator, som beskæftiger sig med sponsorrådgivning.

LÆS OGSÅ: 'Olding' vinder Vueltaen - ældste vinder nogensinde

Cykelekspert på Eurosport Thomas Bay er enig, og tror desuden, at han bliver på sit nuværende hold, som skifter navn til RadioShack Trek.

- Jeg er 99 procent sikker på, at han inden for en uge forlænger med sit hold, helt udramatisk. Trek er amerikansk og de vil være meget interesserede i at bruge en amerikaner som Chris Horner som reklamesøjle, siger Thomas Bay.

Chris Horners sejr har været præget af rygter om doping, grundet hans alder og det faktum at han har haft en lang skadespause og ikke har trænet specielt længe inden Vuelta a España. De teorier køber Thomas Bay ikke.

LÆS OGSÅ: Derfor kunne dopingkontrol ikke finde Vuelta-vinder

- Man skal kigge det efter i sømmene hver gang der sættes en rekord, men man kan godt regne med at Chris Horner er blevet testet flere gange i løbet af Vueltaen. Man kan vende det hele om og sige at han har startet sin cykelsæson sent og har været meget friskere end de andre ryttere, siger Thomas Bay.


LÆS OGSÅ: Horner: Hårdeste løb jeg nogensinde har kørt

LÆS OGSÅ: 'Olding' vinder Vueltaen - ældste vinder nogensinde

LÆS OGSÅ: Derfor kunne dopingkontrol ikke finde Vuelta-vinder

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Medie: Brøndby jagter tysker med...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
'Har du også prøvet at begå klassisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx