Af Ritzau - 14/12-16 20:46; Opdateret: 14/12-16 21:07

KIF-stjerner på vej op ad dyndet med sejr over mestreneKIF-stjerner på vej op ad dyndet med sejr over mestrene

Bo Spellerberg og co. tog den anden sejr i træk, da Bjerringbro-Silkeborg blev nedlagt i håndboldligaen.

storybild

Bo Spellerberg og KIF slog onsdag aften Bjerringbro-Silkeborg. (Arkivfoto). (Billede: Free/Schtze Ren)

KIF Kolding København er på fremmarch i landets bedste håndboldliga efter en svingende sæsonstart.

Onsdag vandt Bo Spellerberg og resten af KIF-stjernerne på hjemmebanen i Brøndby med 28-24 over mestrene fra Bjerringbro-Silkeborg.

Det var holdets anden sejr i træk, efter at Skanderborg forleden blev nedlagt på udebane.

For mindre end en uge siden var KIF-spillerne helt nede på ligaens tiendeplads, men de to seneste sejre betyder, at det stjernebesatte hold er kravlet op i den vigtige top-otte med 15 point for 15 kampe.

Når regnskabet i grundspillet gøres op efter 26 spillerunder, er det blot de otte bedste mandskaber, der går videre til medaljeslutspillet.

Afstanden til Ribe-Esbjerg på den øjeblikkelige niendeplads er dog blot på et enkelt point.

I en af onsdagens øvrige kampe vandt ligaens tophold fra Aalborg ude med 31-26 over Århus Håndbold.

Aalborg topper med 24 point foran Bjerringbro-Silkeborg med 22. KIF Kolding København står noteret for 15 point.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx