29/03-18 14:09

IOC-præsident indleder påskebesøg i NordkoreaIOC-præsident indleder påskebesøg i Nordkorea

Thomas Bach skal de kommende dage bygge videre på den positive dialog med Nordkorea efter vinter-OL.

storybild

Thomas Bach (til højre) blev torsdag budt velkommen til Nordkorea af sportsminister Kim Il Guk. Scanpix/Kim Won-jin

Pyongyang. Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, har torsdag indledt et tredages besøg i Nordkorea.

Tyskeren blev torsdag modtaget af Nordkoreas sportsminister, Kim Il Guk, i lufthavnen i hovedstaden Pyongyang.

Under påskebesøget skal Bach blandt andet føre samtaler med nordkoreanerne om deltagelsen i fremtidige sportsbegivenheder og tale om sportens udvikling i det isolerede land.

Det er dog uklart, om Bach i løbet af påskedagene skal mødes med landets leder Kim Jong Un.

Rejsen til Nordkorea kom i stand i januar på et møde i Lausanne, da en delegation fra Nordkorea gæstede IOC's hovedkvarter forud for de nyligt afholdte vinterlege i sydkoreanske Pyeongchang.

Samtalerne i Lausanne førte til, at Nordkorea og Sydkorea gik ind til åbningsceremonien under et samlet flag og stillede med et fælles kvindehold i den olympiske ishockeyturnering.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billederne: Feltsengene er...
bt.dk
Vej blev spærret i timevis efter...
bt.dk
Magnussen taler ud: Jeg kan ikke...
bt.dk
LIGE NU: Politiet har klar besked til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx