Af Ritzau - 29/04-17 19:28

Farlig FC Nordsjælland-duo tvivler på fremtidenFarlig FC Nordsjælland-duo tvivler på fremtiden

FC Nordsjælland ved endnu ikke, om klubben råder over farlig angrebsduo efter sæsonen.

storybild

Det er usikkert, om FC Nordsjælland råder over offensive kort som Marcus Ingvartsen og Emiliano Marcondes i næste sæson. (Billede: Scanpix/Nikolai Linares)

FC Nordsjælland er i besiddelse af en yderst farlig offensiv duo i form af Emiliano Marcondes og Marcus Ingvartsen. Sidstnævnte bragte sig lørdag i spidsen af Alka Superligaens topscorerliste med et perlemål, da FCN tabte 1-3 ude til FCM i mesterskabsspillet.

Ingvartsen, der nu har scoret 19 ligamål i denne sæson, er også i tvivl om, hvorvidt han er at finde i FCN-truppen i næste sæson eller ej.

- Jeg har ambitioner om at komme til udlandet, og det vil jeg gerne til sommer. Nu må vi se, hvad der kommer af tilbud, siger Marcus Ingvartsen.

Sportschef Carsten V. Jensen mener, at Ingvartsen kan udvikle sig yderligere i FC Nordsjælland, men vil ikke afvise et sommersalg af angriberen.

- Om han skal videre nu eller senere, det ved jeg ikke. Markedet har stor indflydelse på, hvad der kommer til at ske. Angribere, der sparker mål ind, som han gjorde imod FCM, hænger ikke på træerne, siger Carsten V. Jensen.

En anden brandvarm offensiv FCN-profil er Emiliano Marcondes, der har kontraktudløb til vinter. Den 22-årige profil har endnu ikke besluttet sig for, om han skriver under på en ny kontrakt med FCN eller lytter til andre tilbud.

- Jeg afventer situationen lige nu. Jeg kan sagtens se mig selv spille for FC Nordsjælland i næste sæson, men hvis der kommer det rigtige tilbud, er det også en mulighed, siger Emiliano Marcondes og fortsætter:

- Der er mange ting, der spiller ind. Jeg har aftalt med min agent, at vi ser, hvad der sker til sommer. Jeg har haft ambitioner om at komme til udlandet, siden jeg begyndte at spille fodbold. Det er min store drøm, siger Emiliano Marcondes.

Carsten V. Jensen ser dog helst, at Emiliano Marcondes skriver under på en ny kontrakt, så han ikke forlader klubben gratis til vinter.

- Vi vil gerne forlænge. Hele vores idé er at udvikle spillere med henblik på at sælge dem til større ligaer. Det er også planen, hvis Emiliano Marcondes vil forlænge med FC Nordsjælland, siger Carsten V. Jensen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx