08/05-18 16:16

Liverpool-forsvarer misser Champions League-finale og VMLiverpool-forsvarer misser Champions League-finale og VM

Joe Gomez kommer hverken til at spille Champions League-finale for Liverpool eller VM efter ankeloperation.

storybild

Joe Gomez pådrog sig en skade i sin ankel under en venskabskamp mellem England og Holland, der blev spillet 23. marts. Den skade holder ham nu ude af både Champions League-finalen og VM. Scanpix/John Sibley

Liverpool. Fodboldspilleren Joe Gomez kommer ikke til at spille, når Liverpool 26. maj møder Real Madrid i Champions League-finalen i Kijev.

Det skriver Liverpool på sin hjemmeside.

Gomez har netop gennemgået en operation i anklen, og dommen efter operationen er, at han hverken kommer til at spille Champions League-finale eller VM, der begynder 14. juni i Rusland.

Gomez bekræfter også selv på Instagram, at hans sæson for klubben og landsholdet er slut.

- Det har været nogle hårde uger, hvor jeg har prøvet alt for at være til rådighed på banen for at hjælpe holdet.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at komme tilbage og være i den bedst mulige form til opstarten før næste sæson, skriver han på Instagram.

Den 20-årige engelske forsvarspiller kom til skade med sin ankel 23. marts i en venskabskamp mellem England og Holland.

Ti minutter inde i kampen landede han uheldigt på sin ankel efter en luftduel, og han måtte efterfølgende lade sig udskifte.

Gomez spillede efterfølgende to kampe for Liverpool mod West Bromwich og Stoke City, men måtte derefter sidde over og er nu blevet opereret i anklen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx