16/04-18 22:47

Mainz vinder nedrykningsdyst efter kontroversiel domMainz vinder nedrykningsdyst efter kontroversiel dom

En videokendelse gav straffespark efter pausefløjtet til Mainz, som mandag hjemme slog Freiburg 2-0.

storybild

Pablo De Blassis scorede begge mål, da Mainz vandt nedrykningsslag hjemme over Freiburg. Reuters/Kai Pfaffenbach

København. Spillerne havde forladt banen efter første halvleg, men de blev kaldt tilbage af dommeren, så der kunne sparkes et straffespark.

Den noget atypiske handling udspillede sig i opgøret i Bundesligaen mandag aften, da Mainz hjemme besejrede Freiburg 2-0 på to scoringer af Pablo De Blassis.

Målet til 1-0 var et sjældent syn, da første halvleg var fløjtet af, og spillerne havde forladt banen.

Pludselig blev de kaldt tilbage, da VAR-systemet (Video Assistant Referee) havde talt.

Videosystemet er brugt i denne sæson i den bedste tyske række til stor debat, og det var således også i brug i opgøret i Mainz.

Her opdagede videodommeren så, at bolden i første halvleg var blevet rørt med hånden af en Freiburg-spiller i eget felt.

Derfor skulle Pablo De Blassis så på banen med de øvrige spillere, så han kunne sparke et straffespark og bringe Mainz foran 1-0.

Pablo De Blassis udnyttede i det 79. minut så en kæmpe kiks af Freiburg-keeper Alexander Schwolow og afgjorde kampen med sin scoring til 2-0.

Resultatet gjorde, at Mainz og Freiburg byttede plads i bunden af rækken, hvor begge hold har 30 point.

Dermed ligger Freiburg nu på nedrykningspladsen foran Hamburger SV og FC Köln, mens Mainz er lige over stregen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

EM-afbud: Danske stjerner trækker sig...
bt.dk
Par blev rykket i RKI af Yousee uden...
bt.dk
Politiet: Død person fundet i bil med...
bt.dk
Ejer om Wengers stop: 'Det er en af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx