Af Ritzau - 30/04-17 16:27

Hobro taber igen og ser konkurrenter nærme sig i toppenHobro taber igen og ser konkurrenter nærme sig i toppen

Hobro tabte 1-2 til FC Roskilde, mens de nærmeste rivaler spillede uafgjort i fodboldens 1. division.

storybild

Thomas Thomasberg så sit Hobro-hold tabe igen i 1. division. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

For anden kamp i træk led topholdet i 1. division i fodbold, Hobro, nederlag.

Søndag tabte den jyske klub 1-2 hjemme til FC Roskilde, der havde den tidligere Brøndby-spiller Mathias Gehrt i rollen som matchvinder syv minutter før tid.

Trods nederlaget er Hobro stadig nummer et i 1. division, hvilket udløser oprykning til Alka Superligaen.

Hobro må glæde sig over, at de to nærmeste konkurrenter i topstriden, Skive og FC Helsingør, søndag spillede 0-0 på sidstnævntes hjemmebane.

Hobro topper rækken med 50 point for 28 kampe, mens Skive og Helsingør følger efter med henholdsvis 48 og 47 point.

Nummer to og tre skal deltage i playoffkampe om oprykning.

Vendsyssel FF vandt sikkert med 3-0 ude over rækkens bundprop, AB, og har 45 point på fjerdepladsen, det samme antal point som nummer fem, FC Roskilde.

Der resterer fem runder.

I rundens øvrige kampe vandt HB Køge 2-1 hjemme over Nykøbing FC, mens Næstved spillede 3-3 hjemme mod Vejle, og FC Fredericia spillede 2-2 hjemme mod Fremad Amager.

I sidstnævnte kamp blev der uddelt tre røde kort, og runden blev i det hele taget meget målrig på udvisninger.

I alt seks blev det til i lige så mange kampe.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx