Af Ritzau - 24/06-17 23:14

Kildemand smider grandprix-skuffelse i glemmebogenKildemand smider grandprix-skuffelse i glemmebogen

Peter Kildemand gjorde brug af tre forskellige cykler under lørdagens VM-grandprix i Horsens. Men uden succes.

storybild

Peter Kildemand nåede aldrig at være med i kampen om at nå frem til semifinalerne i Horsens. (Billede: Scanpix/Frank Cilius)

To kvinder skriger Peter Kildemands navn, indtil han afbryder interviewet og vender sig om og vinker.

Men ud over fansenes støtte ved VM-grandprixet var der ikke meget at glæde sig over for den danske speedwaykører lørdag aften i Horsens.

- Jeg blev både udelukket og fik maskinfejl. Det var bare super træls. Jeg kom egentlig fint fra land i mit første heat, og så fik jeg maskinskade i mit næste heat, da jeg lå til point, siger Kildemand.

Det var umuligt for mekanikerne at få gjort Kildemands startcykel god nok til at konkurrere. Og reservecyklen var gjort klar til vådt og glat føre.

- Vi var nødt til at tage den tredje cykel frem og køre færdig på den.

- Jeg kørte ikke god speedway. Der var egentlig okay fart, men jeg kørte slet ikke optimalt. Det var en aften, hvor jeg var det hele igennem, siger Kildemand.

Han tager ved lære af nogle få ting, men ellers ryger minderne fra Horsens direkte i skraldespanden.

- Vi er blevet nogle erfaringer rigere og har lært en masse forskellige ting på cyklerne. Det tager vi med, men det er ikke en aften, vi vil huske på nogen som helst måde.

- Denne aften skal smides over højre skulder, og så er der et nyt løb i morgen. Vi må tage det positive med videre, siger Kildemand.

Det blev til tre point for Kildemand i Horsens. Det samme opnåede Niels-Kristian Iversen, mens Kenneth Bjerre høstede syv point. Ingen af de tre danskere nåede semifinalerne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx