Af Ritzau - 06/05-17 11:27

Dansk VM-målmand skifter klub i SverigeDansk VM-målmand skifter klub i Sverige

George Sørensen skifter fra Almtuna til Södertälje i Sveriges næstbedste ishockeyrække.

storybild

George Sørensen vogter her det danske mål under testkamp sidste år. (Billede: Scanpix)

George Sørensen er med i truppen, når Danmark lørdag eftermiddag tager hul på VM i ishockey.

Når han vender hjem fra slutrunden i Frankrig og Tyskland, bliver det på en ny klubadresse. Danskeren har således indgået en aftale med Södertälje SK fra den kommende sæson. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Han skifter fra Almtuna IS, der ligesom Södertälje spiller i Sveriges næstbedste række, Hockeyallsvenskan.

Danskerens nye arbejdsgiver ser et stort potentiale i den tidligere Herning- og Frederikshavn-målmand.

- George er en god målmand, som har en stor forståelse for spillet og er meget bevægelig og eksplosiv. Han kan også være meget rolig i sit spil.

- Han har vist, at han virkelig er en, som man kan regne med i fremtiden, og han har lavet nogle fantastiske resultater på den internationale scene, siger Södertälje-træner Mats Waltin.

George Sørensen skal udgøre holdets målmandsduo sammen med Alexander Sahlin.

Danskeren ser frem til at konkurrere om spilletiden.

- Jeg ser mig selv som en rigtig glad dreng, der altid arbejder hårdt for at hjælpe holdet til sejr. Alexander Sahlin er en rigtig målmand, og jeg ser frem til at konkurrere med ham hver dag, siger George Sørensen.

Han nåede blot en sæson i Almtuna.

Under VM spås George Sørensen at være reserve for Sebastian Dahm i det danske mål.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx