Af Ritzau - 12/03-17 13:08

Eriksen: Jeg kan se Tottenham gå hele vejen i FA CuppenEriksen: Jeg kan se Tottenham gå hele vejen i FA Cuppen

Tottenham møder søndag Millwall i kvartfinalen i FA Cuppen. Christian Eriksen ser gode muligheder.

storybild

Tottenham og Christian Eriksen står søndag klokken 15.00 overfor Millwall i FA Cuppen. (Billede: Reuters/Dylan Martinez)

Christian Eriksen og Tottenham skal søndag forsøge at spille sig frem til semifinalerne i den engelske FA Cup.

Før opgøret mod Millwall fra den tredjebedste række ser den danske midtbanespiller gode muligheder for, at Tottenham kan gå hele vejen i verdens ældste fodboldturnering.

- Vi har vist, at vi er i stand til at slå de bedste hold og være en fast del af gruppen af de bedste hold, siger Eriksen ifølge ESPN.

- Det vil selvfølgelig være specielt for os alle at vinde noget. Vi ved, at det her en direkte vej til et trofæ, siger han.

I Premier League har Tottenham ti point op til topholdet Chelsea, og det kan blive svært at indhente. I FA Cuppen skal London-holdet blot vinde de næste tre kampe for at få den første titel i ni år.

- Uanset om det er FA Cuppen eller Premier League, så forfølger vi chancen, siger Eriksen.

Danskeren har spillet sig op, efter at han fik en del kritik i begyndelsen af sæsonen. Eriksen befinder sig i øjeblikket godt på Tottenhams midtbane foran Victor Wanyama og Mousa Dembele.

- Victor har givet os lidt stabilitet på midtbanen. Det er ikke nemt at komme forbi ham.

- Det gør, at jeg er fri til at lave mine ting og gå frem, da jeg ved, at nogen dækker for mig, hvis jeg mister bolden.

- Jeg synes, at holdet har en god balance. Når vi ikke har bolden, så ved vi, hvor vi skal løbe hen på banen. Vi skal hjælpe hinanden, og det har vi været gode til at gøre, mener danskeren.

Søndagens modstander fra Millwall har gang i en fremragende stime på 17 kampe uden nederlag. I de seneste ti kampe har holdet fra den tredjebedste række blot lukket et enkelt mål ind.

I FA Cuppen har Millwall blandt andre elimineret Premier League-klubberne Watford, Bournemouth og Leicesters regerende mesterhold.

Kampen mellem Tottenham og Millwall spilles klokken 15.00.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx