26/11-17 07:56

Dansk mixeddouble løber igen ind i kinesiske finalekløDansk mixeddouble løber igen ind i kinesiske finaleklø

Christinna Pedersen og Mathias Christiansen tabte for anden uge i træk til et kinesisk par i en finale.

storybild

Christinna Pedersen må fortsat spejde efter sin første titel sammen med makkeren Mathias Christiansen. Scanpix/Birgitte Carol Heiberg

Hongkong. For anden uge i træk må den danske mixeddouble med Mathias Christiansen og Christina Pedersen nøjes med næstøverste trin på medaljeskamlen ved en Super Series-turnering.

Akkurat som i sidste uges finale i China Open tabte danskerne søndag til den kinesiske duo Siwei Zheng og Yaqiong Huang i finalen i Hong Kong Open.

Kineserne vandt 21-15, 21-13, og Christiansen og Pedersen opnåede dermed to point mere end i sidste uges finalenederlag.

Med nederlaget har den danske mixeddouble stadigvæk sin første turneringssejr til gode, efter parret i slutningen af august blev sat sammen af Badminton Danmark som en satsning frem mod OL i 2020.

Fra begyndelsen af opgøret kunne det ligne en meget hurtig og ensidig dyst, da kineserne var bedst i alle facetter af spillet og hurtigt kom foran 7-1.

Efter den dårlige start fik danskerne bedre fat i spillet, men forspringet var blevet for stort til, at det kunne hentes. Tættere på end 12-14 kom danskerne ikke.

Andet sæt mindede til forveksling om første. Igen var kineserne klart bedst i begyndelsen og kom hurtigt foran 7-2, før Christiansen og Pedersen begyndte at arbejde sig ind i sættet.

Igen var Zheng og Huangs forspring dog blevet så stort, at det ikke kunne hentes, og Yaqiong Huang hamrede fjerbolden i gulvet på danskernes side på kinesernes anden matchbold.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx