23/03-18 09:56

Magnussen efter god træning: Vi er mere konkurrencedygtigeMagnussen efter god træning: Vi er mere konkurrencedygtige

Kevin Magnussen blev nummer ni ved første Formel 1-træning. Og han kørte ikke engang en god omgang, mener han.

storybild

Kevin Magnussen og holdkammeraten Romain Grosjean leverede gode tider ved fredagens træninger i Melbourne. Reuters/Brandon Malone

Melbourne. Da Kevin Magnussen ved årets første Formel 1-træninger endelig fik ordentligt gang i sin Haas-racer, så gav det pote med det samme.

Sådan opsummerer han selv træningerne i Melbourne, hvor det til sidst endte med niendehurtigste tid til den 25-årige dansker.

- I anden træning fik vi en fornemmelse af, hvordan bilen er. Den første omgang, jeg kørte med varme dæk og så videre, den var konkurrencedygtig. Og det var ikke engang en særlig god omgang, siger Magnussen.

- Så det er positivt. Hvis vi havde lavet en lignende omgang sidste år, så havde vi været bagest. Nu er vi stadig med, på trods af at det ikke var en god omgang, lyder det fra den danske racerkører.

Selv om han ikke selv mener, at omgangen gik specielt godt, så rakte det altså til en plads blandt de ti bedste kørere.

- Det er tydeligt, at bilen er noget mere konkurrencedygtig - i hvert fald til det her løb - end den var sidste år. Måske lige på nær i Østrig, siger han.

Magnussen gennemførte ikke selv sidste års grandprix i Østrig, men holdkammeraten Romain Grosjean tog en flot sjetteplads.

Inden danskeren satte sin gode tid ved fredagens træning, var han igennem lidt småproblemer i sæsonens første løbstræning.

- Man vil så gerne ud at køre, og vi er alle sammen spændte på at få bilen på banen. Så det er lidt et antiklimaks, når åndssvage ting går i stykker.

- Det ville være alt for pinligt at fortælle, hvad det var for nogle ting, siger han, inden han senere afslører, at der blandt andet var bøvl med hjelmen.

Haas-mandskabet kan generelt glæde sig over en god fredag i Melbourne.

Magnussens franske holdkammerat, Romain Grosjean, leverede således en af dagens større overraskelser, da han satte sjettehurtigste tid.

Hurtigst af alle var verdensmesteren Lewis Hamilton (Mercedes) foran Max Verstappen (Red Bull) og Valtteri Bottas (Mercedes).

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter massiv kritik i pokalkamp: Nu...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
Axelsen vinder igen: Nu skal han møde...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx