Af Ritzau - 01/04-17 20:50; Opdateret: 01/04-17 21:08

Hårdtslående brite basker Wozniacki i Miami-finaleHårdtslående brite basker Wozniacki i Miami-finale

Caroline Wozniacki formåede ikke at slå en velspillende Johanna Konta, der vandt Miami Open-finale i to sæt.

storybild

Johanna Konta var en klasse over Caroline Wozniacki i finalen i Miami Open. (Billede: Scanpix/Julian Finney)

Det lykkedes ikke for tennisspilleren Caroline Wozniacki at stryge helt til tops i Miami Open, der rangerer lige under de fire grand slam-turneringer.

Lørdag tabte hun finalen med cifrene 4-6, 3-6 til briten Johanna Konta, verdens nummer 11.

Det var Wozniackis tredje WTA-finale i 2017, men også hendes tredje nederlag.

- Konta var bedre end mig og fortjente at vinde. Jeg håbede, at tredje gang ville være lykkens gang, men jeg må gå efter en fjerde finale, siger Wozniacki i interviewet på banen efter kampen.

Wozniacki, der er nummer 14 på verdensranglisten, spillede ellers en godkendt kamp.

Konta var bare bedre og slog et hav af vindere, særligt med forhånden, samtidig med at hun holdt sin fejlprocent nede.

Da boet var gjort op, havde Konta slået 33 rene vindere og lavet 19 uprovokerede fejl.

Wozniacki fik kun otte vinderslag ind og lavede 16 uprovokerede fejl.

Johanna Konta kom flyvende fra start og satte sig totalt på duellerne med voldsom kraft i sin slag. Allerede Wozniackis første serveparti brød hun.

2-0 til Konta blev til 2-2, da Wozniacki holdt serv og siden brød.

Men igen kneb det med egen serv for danskeren, og Konta øgede til 4-2, før Wozniacki kom tilbage til 4-4.

Her udspillede første sæts afgørende parti sig.

Wozniacki var godt spillende og havde fået fat i Konta, men så forærede danskeren med to dobbeltfejl i træk briten mulighed for at bryde.

Den udnyttede Konta og servede derefter første sæt hjem trods to danske breakbolde i Kontas serv.

Også andet sæt startede skidt for Wozniacki, som igen blev brudt til 0-1.

Hun høstede dog endnu en gang point for sin kampgejst og brød tilbage til 1-1.

Herefter fulgtes spillerne ad til 3-3, hvor Wozniacki igen smed partiet væk med dårlige server og kom på 0-40, før Konta lukkede det.

Da briten herefter servede sig på 5-3, var slaget reelt tabt. At Wozniacki også tabte sit serveparti til 3-6 understregede den store forskel på dagen.

Johanna Konta var også den bedste af de to, da hun tidligere i år sendte Wozniacki ud af Australian Open.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx