Af Ritzau - 30/05-17 20:36

Dansk målsluger rykker ned på tredje klasse i TysklandDansk målsluger rykker ned på tredje klasse i Tyskland

Sidste sæsons norske ligatopscorer Christian Gytkjær rykker ud af den tyske 2. Bundesliga med 1860 München.

storybild

Christian Gytkjær fik i november 2016 debut for det danske landshold i en venskabskamp mod Tjekkiet. Dengang var han topscorer i norsk fodbold. Tirsdag rykkede han ned i den tredje bedste fodboldrække i Tyskland med 1860 München. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Fodboldkarrieren har taget en gevaldig drejning for den danske angriber Christian Gytkjær.

I 2016 blev han topscorer i den bedste norske fodboldrække for Rosenborg og fik debut på det danske landshold. Succesen banede vejen for et vinterskifte til den tyske traditionsklub 1860 München.

På det tidspunkt kæmpede 1860 München i bunden af den næstbedste tyske fodboldrække.

Tirsdag blev det så afgjort, at den tyske mesterklub fra 1966 må en tur ned i 3. Bundesligaen.

Gytkjær og holdkammeraterne måtte på hjemmebane se sig besejret 0-2 af Regensburg i den anden af to playoffkampe. Det første opgør på udebane var endt 1-1.

Regensburg, der endte sæsonen som nummer tre i den tredjebedste række, var ikke spået de bedste chancer i playoffkampene mod 1860 München.

Christian Gytkjær blev pillet ud fra anden halvlegs start på et tidspunkt, hvor favoritterne havde indkasseret to scoringer.

I sin første halvsæson i 1860 München fik danskeren blot scoret to gange. I 2016 blev det til hele 19 ligascoringer i norsk fodbold for Rosenborg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx