Af - 04/01-15 15:17

Fem fodboldspillere der går et stort 2015 i mødeFem fodboldspillere der går et stort 2015 i møde

For en håndfuld danske fodboldspillere blev 2014 noget nær karrierens højdepunkt. Og det tyder på, at opturen fortsætter i 2015.

Bildstrecke im Grossformat »
Fik masser af ansvar i Holland, hvor der nu skrives bekymrede avis-artikler, der spørger om Ajax kan undvære Lasse Schøne, NÅR han skifter til en større klub. Viasat-eksperten Niels Christian Frederiksen spår om 2015: »Jeg tror, han tager et step opad. Milan har rumlet længe, så mon ikke han kommer af sted i 2015? Og så kunne man jo håbe, at Morten Olsen ligesom giver ham en mere fair chance, det synes jeg, at han har fortjent.« Er topscorer i Evian - og har scoret ligeså mange mål, som Zlatan Ibrahimovic hos PSG: 8 styks, hvoraf tre var direkte frispark, som har gået deres sejrsgang på internettet. Viasat-eksperten Niels Christian Frederiksen om 2015: »Han kommer videre til en rigtig stor klub. Ingen tvivl. Olympique Marseille-agtig, muligvis England. Og så vil jeg håbe, at Morten Olsen begynder at kigge hans vej, det er ret utroligt, at man på den måde kan gå uden om ham.« 2014 var Lasse Vibes år. 30 mål, topscorer i Allsvenskan og karrierens seks første landskampe – og et mål - for Danmark på cv'et. Viasat-eksperten Niels Christian Frederiksen spår om 2015: »Med den alder, han har, SKAL han jo videre til en større liga, end den svenske. Også hvis han kontinuerligt skal blive på landsholdet. Og vi taler til Holland, eller hvis det går helt vildt højt, så til Tyskland, det ligger der vel i det for ham. Det bliver nok svært at overgå 2014, men han er nødt til at komme videre.« Fik verbale lussinger af Morten Olsen efter nederlaget til Portugal i Parken, og blev desuden flået ud i pausen i to Tottenham-kampe i træk. Men siden er han kommet tilbage på toppen – og i startopstillingen - med indtil videre seks Premier League-mål og sikre præstationer. Viasats Niels Christian Frederiksen kigger fremad på 2015: »Han bliver bare bedre og bedre, og han bliver en større og større profil hos Tottenham. På et tidspunkt skal han videre. Men hvis jeg var ham, ville jeg blive i Tottenham og hjælpe det der projekt på vej. Så går han glip af Champions League, men han fylder 23, så tiden render ingen steder.« Den tidligere FCN-forsvarer fik sin første sæson i Premier League smadret af en skade, og er først for nyligt slået igennem på Aston Villas førstehold. Med stor succes. Niels Christian Frederiksen spår om 2015: »De har store store forventninger til ham, og er meget imponeret over hans vilje til at komme tilbage. Jeg tror på, at han får sit store gennembrud i 2015. Han har alle værktøjerne, han har mødt modgang og er kommet godt igennem det. Kan han undgå skader, så får han et stort 15.« FCM-teknikeren blev kåret af Superligaens trænere til efterårets profil, er derfor blevet dansk statsborger og er nu udtaget til sit livs første landshold: Det danske U21. Hvilket i øvrigt blev fejret med maner og afrikansk stammedans fra Hr. og Fru. Sisto. Viasats Niels Christian Frederiksen om 2015: »Ham er der gode vibes omkring, og ikke kun på grund af hans forældres dans, da han blev udtaget til U21-landsholdet. Jeg tror, at han både får en flot EM-slutrunde med U21 og også debut på det danske A-landshold. Og går det rigtigt højt, så kommer han også til en god klub i udlandet. Man kan håbe på en klub i Holland, for han er ikke klar til at springe direkte til Premier League.«

Karrieren går den rigtige vej: Opad mod de højere luftlag.

Både for Lasse Schøne, og en række andre danske fodboldspillere, som havde et fantastisk 2014.

På plads: Så er Pione Sisto dansk statsborger
På plads: Så er Pione Sisto dansk statsborger

Klik dig gennem billederne her i toppen af artiklen for at læse om kvintetten, som bliver spået et måske endnu bedre 2015.

For Lasse Schønes vedkommende står der et klubskifte på årets to do-liste.

Han ved godt, at hvis 2015 skal blive meget bedre end 2014, så ligger et klubskifte ligefor. Hidtil er hans karriere gået via små, forsigtige spring mellem mindre klubber. Og det vil nok ikke blive meget anderledes denne gang.

Vanvittigt landsholds-pressemøde endte i stammedans og jubel
Vanvittigt landsholds-pressemøde endte i stammedans og jubel

»Det er den rigtige måde for mig at gøre det på. Jeg er skiftet på mavefornemmelsen, og den skal være i orden. Det er ikke gået lige så hurtigt som for mange andre, men det har været fint for mig,« siger han.

AC Milan og Sunderland har været nævnt som mulige klubber, men han vil ikke nævne navne.

»Den næste beslutning tager jeg på samme måde, som jeg har gjort hver gang. Man skal tænke sig om, og jeg skal vende og dreje det med familien. Men det er en rar situation at stå i,« siger han.

FC Midtjylland-stjerneskud scorer endnu en pris
FC Midtjylland-stjerneskud scorer endnu en pris

I første omgang er han kommet frem til, at han helst vil skifte til en ny klub, når sæsonen er forbi - og altså ikke allerede i januars transfervindue.
»Men man skal aldrig sige aldrig,« siger han.

»Det føles som om kurven kan fortsætte, og man prøver jo altid at forbedre sig og gøre det bedre og det vil jeg også arbejde hårdt for at gøre,« lover han.

LÆS OGSÅ: Dansker-klub fyrer træner efter andenplads

LÆS OGSÅ: Dansker slås med Zlatan Ibrahimovic om svensk pris

LÆS OGSÅ: Tottenham og Eriksen banker Chelsea i målorgie

LÆS OGSÅ: Eriksen-frispark sikrer Tottenham sejr over bundprop

LÆS OGSÅ: Ny frisparkskasse! Nu bliver Wass hyldet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx