Af Ritzau - 11/04-17 02:15; Opdateret: 11/04-17 03:08

Argentina fyrer landstræneren efter dårlige resultaterArgentina fyrer landstræneren efter dårlige resultater

Lionel Messi og de andre argentinske superstjerner skal have ny landstræner efter en ringe kvalifikation.

storybild

Edgardo Bauza efter kampen mod Bolivia sidst i marts. Nu er han færdig som argentinsk landstræner. (Billede: Reuters/Stringer)

Verdensstjerner som Lionel Messi, Sergio Agüero og Gonzalo Higuain skal have ny landstræner.

Det står fast, efter at det argentinske fodboldforbund har fyret holdets træner, Edgardo Bauza, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er nået frem til en aftale, og vi har fortalt Bauza, at han ikke længere er landstræner, siger Claudio Tapia, der for nylig tiltrådte som præsident for det argentinske fodboldforbund.

Argentina ligger nummer fem i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Holdet er dermed i reel fare for ikke at komme med til VM-slutrunden i 2018, der afholdes i Rusland.

De fire øverste hold i kvalifikationsgruppen, der i alt består af ti hold, kvalificerer sig direkte til VM-slutrunden.

Femtepladsen udløser en kvalifikationskamp mod et hold fra Oceanien.

Argentina tabte senest 0-2 til upåagtede Bolivia i kvalifikationsturneringen, og det var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for fodboldforbundet.

Der resterer fire runder af den sydamerikanske VM-kvalifikation.

I næste runde skal Argentina en tur til Uruguay, der ligger foran VM-finalisterne fra 2014 i puljen.

Kampen bliver uden holdets største stjerne, Lionel Messi, der har fået fire spilledages karantæne for at overfuse en linjedommer. Den ene af karantænedagene er afsonet.

Argentina er trods de svingende resultater stadig rangeret som nummer to på verdensranglisten. Kun ærkerivalerne fra Brasilien er bedre placeret.

På selvsamme verdensrangliste er Danmark dalet ned som nummer 51.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx