14/01-18 17:37; Opdateret: 14/01-18 19:58

Frederik Sørensen scorer i FC Kölns sejr over GladbachFrederik Sørensen scorer i FC Kölns sejr over Gladbach

Frederik Sørensen vandt en duel mod Jannik Vestergaard og scorede, da FC Köln hentede endnu en vigtig sejr.

storybild

Frederik Sørensen (th.) - her i aktion i en kamp mod Schalke 04 - scorede for Köln mod Gladbach. Reuters/Wolfgang Rattay/arkiv

Köln. Frederik Sørensen kom på måltavlen for FC Köln, da Bundesligaens agterlanterne søndag hentede en vigtig sejr over Borussia Mönchengladbach med Jannik Vestergaard på holdet.

Kampen, der var den første for begge hold efter vinterpausen, endte 2-1 til hjemmeholdet, efter at Simon Terodde blev matchvinder fem minutter inde i overtiden.

Der var spillet 34 minutter, da Frederik Sørensen bragte Köln foran med sin anden ligascoring i sæsonen.

Den danske forsvarsspiller var løbet med frem ved et frispark, og da Jannik Vestergaard ikke fik dækket godt nok op, kunne Frederik Sørensen sende 1-0-scoringen ind bag Yann Sommer i Gladbachs mål.

Dermed var der pludselig begrundet håb om, at Köln kunne hente den anden sejr i træk i Bundesligaen.

Nul sejre i de første 16 ligakampe havde fået klubben til at ligne en stensikker nedrykker allerede tidligt i sæsonen.

Efter 70 minutter udlignede indskiftede Raffael imidlertid til 1-1 for Gladbach.

Köln-forsvaret fik i to omgange ellers afværget farlige situationer, men til sidst røg bolden hen til Raffael, der bankede den i mål via underkanten af overliggeren.

Kort tid efter fik Frederik Sørensen en mulighed for at score igen, men det lykkedes ikke.

Det lignede længe et uafgjort resultat, men fem minutter inde i dommerens tillægsminutter fik Simon Terodde på et hovedstød scoret det meget vigtige mål til 2-1, der gav Köln tre point.

Köln har med ni point for 18 kampe syv point op til Werder Bremen på tredjesidstepladsen.

Denne placering giver adgang til playoffkampe om en plads i den bedste række i næste sæson.

Gladbach er nummer seks med 28 point.

I søndagens sene kamp i Bundesligaen måtte Borussia Dortmund skuffende nøjes med 0-0 i hjemmekampen mod Wolfsburg.

Dortmund var uden topscorer Pierre-Emerick Aubameyang, som var udeladt af truppen på grund af disciplinære årsager.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Neymar til Madrid? Nu sætter Ronaldo...
bt.dk
Geggo afslører: Jeg er startet på en...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Sjællandsk kvinde vandt endelig: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx